Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var Noget i hans Tone, som sagde, at der
var alvorlig Fare, og i Husets Bevægelse, i Uroen,
i selve Maaden, hvorpaa man var urolig, kom
hint Særegne, der ligesom er præget af
Døds-anelse, og medens Herløv begyndte at blive
opmærksom derpaa, hørte han gjennem den
aabent-staaende Sovekammerdør en Lyd, der drog ham
nærmere, mod hans Vilje.
I det høje Værelse var det, som om Mørket
eller Dunkelheden havde, lagt sig tungt og
omsluttede den lille Plads ved Sengen, der med et
rødligt Skjær oplystes af et enkelt, langtandet
Lys. Et fremmed Ansigt stod ved Enden af
Sengen og saa opmærksomt; Julie var bøjet over
Sengen, stirrende i Spænding og Angst; Henrik
stod i Afstand med fremstrakt Hoved, bleg,
lyttende. Lyden, der kom fra Sengen, var Agentens
Rallen.
Da paakom der Herløv en Fornemmelse,
som om han havde paakaldt Oceanet og villet
foreskrive det Grænser, men det slog over ham
med, eller som om han havde villet væbne sig
med Himlens Sværd for at tilføje et Saar, men
selv var bleven svunget som en Hammer, der
slog Dødsslag og knustes i Slaget.
Og medens han vaandefuld tog imod det
som noget Retfærdigt, der pludselig aabenbaredes
for ham, grebes han af Rædsel paa de Andres
Vegne: Hvorledes skulde de To, Børnene,
nogensinde slippe fra denne Times Gru, ud i Livets
Solskin?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
