Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Al den formale, selvretfærdige Religiøsitet
gik af hans Sind. Han svandt for sig selv ind
til et ubetydeligt Punkt, der ingen Ret og intet
Krav havde, og bad kun en Bøn, en Bøn uden
Ord, men et stille, angstfuldt Raab om
Barmhjertighed for de To — et Mirakel, syntes det
ham ; men netop derfor bad han Fortvivlelsens
Bøn om det og bød, hvad der endnu var tilbage
af ham selv, som Sonoffer.
Endnu medens han bad eller var bortreven
i den dybeste Smerte og Haabløshed, sagde
Agenten:
»Herløv I .... Hvor er han?«
»Her er han, Fader,« sagde Julie.
Agenten famlede med sin Haand, og Julie
lagde Henriks Haand i den. — »Herløv ....
Mdm. Herløv . . . .« sagde han.
»Velsigner Du os, Fader?« spurgte Julie
grædende.
Med et langt, sælsomt Suk eller Pust sagde
Velding: »Velsign —« og var død.
Da Agenten nævnede hans Navn, var Herløv
traadt et Skridt nærmere. Hvad der saa foregik»
syntes ham at være Miraklet, Bønnens Opfyldelse:*
Den usynlige Verden skred ham strengt forbi,
lod ham tilside og kastede et blidt lysende
Glimt paa de to Unge.
Han vendte sig til sin Søn og sagde:
»Farvel, min Søn, min kjære Søn, nxx rejser
jeg.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
