Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dommelig. Medens en smal Klitbølge skiller den
fra Vesterhavet, ses mod Nord og mod Syd
ikkun det hvidlige Klithav, og strax østenfor
Gaarden, i faa hundrede Alens Afstand, hæver
sig Noget, der ser ud som en Vold, en grøn
Vold, 60 til 80 Fod høj, parallel med Havet;
men naar man er stegen derop, ser man, at det
ikke er nogen Vold, man er kun naaet op til
selve det jydske Land, som dog ogsaa, saa vidt
Øjet naar, er mærket af Havet og Stormen,
bedækket med Klit, der er blevet fast og grøn,
men ufrugtbar. Egnens Folk kalde Randen af
Volden eller af det brat nedskydende Land:
Underlien; men eftersom der er noget
Besynderligt i at betegne et højt Sted med et saadant
Navn, kan man maaske antage Ordets oprindelige
Mening at være, at Pirups Hvarre ligger under
Lien. Selve Strækningen under Lien, smaa
Agre skilte fra hinanden ved Klitrækker, ligesom
rigere Egnes Agre ved Hegn, har vel ogsaa
engang været egenlig »Del af Landet«, men er
bleven nedbrudt og bortskyllet og atter
tilbage-givet af Havet, som derpaa i et Lune, der kan
vare kortere eller længere, har i Forening med
Stormen lagt en Dæmning mod sig selv i Skikkelse
af Klitbølger. Oasen lever paa Havets Naade og
ved den lille Besætnings yderste Kamp. I stille
Vejr sér der ud, som om man var i det tryggeste
Aflukke, i Storm fornemmer man sig som paa
Verdens yderste Forpost mod den mægtigste,
vildeste, ubarmhjertigste Fjende, der raser uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
