Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Paul undervejs var ganske ene med sig
selv, syntes det ham, at Aaret var begyndt
underlig urolig, men ogsaa stort. Han kunde knap
forstaa, at det var ikkun faa Dage, siden han
havde set hin Klithøj, hin Skorsten, hørt hin
Hund fare ud og bjæffe; det var ligesom
Altsammen blevet mindre, han var selv voxet, og
hvordan han saa vendte og drejede det, var det
Store indeni ham, især det nye Land, som
Kapi-tajnen havde aabnet for ham. Han vilde ikke
dertil; men det var dog ligesom noget Erhvervet,
det var en ny Tillid eller Ære, og han følte stor
Lyst til at gaa ind hos Degnens og berette ogsaa
dette. Men da han nærmede sig det hvide Sted,
tænkte han paa Pladsen bag Væven og paa det
mulige Spørgsmaal, hvad Folk kunde lægge op
ved at rejse til Holland, og endskjønt Ais vel
ikke vilde spørge saadan, syntes det ham, at han
hverken kunde fortælle hende om en
Udenlandsrejse, han vilde gjøre, eller om en, han ikke
vilde gjøre. — Saa gik han forbi.
Et Par Ugers Tid efter hans Tilbagekomst
til Ingstrup syntes det at vise sig, at Aaret vilde
opfylde den Spaadom om Uro, som laa i
Maa-den, hvorpaa det havde begyndt. Livet rørte sig
paa egen Maade ogsaa i Ingstrup og tilkjendegav,
at der kunde være Storm og Skibbrud ogsaa inde
i Lapdet.
Der var Legestue paa Egnen, og blandt
Gjæ-sterne var en Karl, som nylig var kommen hjem
fra Tjenesten, en Husar. Han havde et dejligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
