Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sort Overskæg; han dansede en Dans med nye
Trin; naar han gik over Gulvet, syntes der ikke
at være andre Karle i Stuen. Da han sildig gik
hjem, fik han i Mørket i nogen Afstand fra Huset
pludselig et Kys af varme Læber; men i samme
Nu foer Vedkommende fra ham med Raabet:
»Jøsses, hvad vil Mads sige!«
Blandt de Dyder, som Husaren havde lært
i Kjøbenhavn eller paa Jægersborg, synes ikke at
have været Diskretion. Han forraadte eller kom
til at forraade Begivenheden under sin Iver for
at gjenfinde de bløde Læber, og eftersom man
nøje huskede, hvilke Piger der havde været paa
Legestuen, og ligesaa grant vidste, hvilken af dem
der var hemmelig eller aabenbart gode Venner
med en Mads, saa varede det kun kort, inden
Sagen var oplyst: den rigtige eller uheldige Mads
tjente i Præstegaarden.
En Stund var Alt roligt; saa kom Mads en
Aften ind i Borgestuen med en Flaske
Brændevin, hvoraf han skænkede for alle Karlene, og da
de havde drukket paa hans Velgaaende, sang han
følgende Sang, som han enten havde digtet selv
eller ladet digte:
»Hurra for min Fa’er, Hurra for min Mo’er!
De vogted mig fra lille, og til jeg blev stor.
Stemmer i: Hurra!
Hurra for min Pige, Hurra for den Stund,
Da først hun mig kyssed med sin søde, lille Mund!
Stemmer i: Hurra!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>