- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Ottende bind: Smaa Fortællinger, I.-IX. /
410

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lighed til hans Sind som fra denne Pige, der var
fornøjet og fornøjelig i Kraft af Ungdommen?
Der kommer en Tid i enhver Mands Liv, da
Ungdommen virker paa ham med en Magt, som
han intet Begreb havde om i sin egen Ungdom;
men paa Avrohmche virkede denne Magt saa
meget stærkere, som han var aldeles uvant med,
at Nogen saa paa ham og talte til ham med en
saadan Velvilje og tillige var saa kjøn. Det lyste
i det aldrende Menneskes Sind, som om han paa
underlig Maade havde mødt en Søster, han ikke
turde kjendes ved — og heller ikke vilde kjendes
ved; thi det var uendelig langt fra hans Tanke,
at der imellem ham og en kristen Tjenestepige
eller Kvinde kunde være nogetsomhelst nærmere,
endsige hjerteligt Forhold.

Og dog var det ham paany en Vederkvægelse,
hvergang han paany kunde blive lyst ene ned af
Pigen og faa en Samtale, der næsten bestod af
de selvsamme Ord som den første Aften. For
ham, der blot vilde høre hendes Stemme og
engang imellem skotte ind i hendes friske Ansigt,
var det næsten aldeles ligegyldigt, hvad han
spurgte om, og hvad hun svarede, og han
mærkede ikke, at han gjorde sig latterlig ved altid at
gjentage det Samme. »De er fra Nakskov?« —
»Ja.« — »Og Deres Fader er Felbereder?« — »Ja.«

— »Og De har en Stedmoder, der ikke vil have
Dem hjemme?« — »Ja.« — »De er en god Pige.
God Natl« Og naar hun saa med sin leende,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:53:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/8/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free