- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Ottende bind: Smaa Fortællinger, I.-IX. /
411

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

klare Stemme sagde »God Natl«, var han lykkelig
over at tage denne Klang med sig.

Han havde faaet Noget udenfor sit
sædvanlige, tørre Liv at tænke paa og længes efter og
blev yngre derved. Han gik mindre ludende,
saa paa Folk med større Frejdighed og aflagde en
Gnavenhed, som efterhaanden med Alderen var
kommen over ham og allerede ofte havde skilt
ham ved Kunder. Han kostede sig en ny Frakke,
og skjønt der var god, naturlig Grund dertil —
den gamle var saa gammel I — vakte det dog
Opmærksomhed baade paa Hjørnet af Lille
Kongensgade og i Kompagnistræde, hvor Mdm.
Sass boede. »Hvad gaar der af Nattergal?« sagde
man. Om enhver anden, endog
halvfemsindstyve-aarig Mand, der saadan havde forandret sig, vilde
man have sagt i det Mindste for Spøg: Han er
forelsket, han gaar paa Frierfødder; men overfor
Avrohmche faldt ikke engang en saadan Spøg
Nogen ind, skjønt det var Alvor, medens
Av-romche selv ikke havde fjerneste Anelse derom.
Han mærkede blot for første Gang i sit Liv
Glæde af at leve, eller for første Gang siden
hans tidligste Ungdom var der i hans Sjæl en
Længsel med Behag. Fjeren, hans Fader havde
knækket, havde, skjønt paa egen, underlig Maade,
faaet ny Spændkraft. Og det var kommet saa
blidt og lempelig, var saa lidet ledsaget af Uro,
var saa naivt, at han selv ikke lagde Mærke
dertil uden for saa vidt, at han følte sig glad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:53:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/8/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free