Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 19. Oktober 1884 - Theatrene - Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Kr. 3.
Folketheatret har indstuderet ;•> ældre Stykker: »Onkels
Penge« efter T>arriere og Carfenilti ved Fritt Holst og Fabers
Vaudeville • I. a n d 1 i v «. Det er en god Ide, naar inan dommer
efter l’ublikums Lattersalver og livlige Bifald. »Onkels Penge-
behandler det ikke mere ganske nye Æmne om en gammel enfoldig
Millionæronkel, der ved gode Mennesker, Hjælp bliver frelst fra
skurkagtige Slægtninges Plyndringsforsøg. Per er smurt paa med
lidt vel tykke Karver. Skurkene er for tydelige og de gixle Mennesker
for »go’e« men i det hele er Stykket interessant helt igjennem, og
Hr. A’ollings mesterlige Udforelse af Hovedrollen gjor det til en
Fornøjelse at si det. Hr Zinks Prokurator er ogsaa fortræffelig,
Fru J. Hansen kostelig som allid, og de andre Skuespillere gjöre
deres til at præsentere Stykket i en smuk Fonn. 1 >e rorende gainle
Oberster er næsten ikke til at holde ud, saa brave er de; men
maaske der gaves saadanne herlige gamle Krigsfyre i de gode gamle
Dage; nu til Dags antager Bravheden i Almindelighed andre, mindre
sentimentale Former. Dog dette er ikke de udforende Skuespilleres
Skyld. De spille ganske og godt i Stykkets Aand.
I William Fabers 1-andliv«, en meget livlig, inen lidt
tynd Vaudeville, er det atter Hr. K’olling, der ved sin
fortræffelige Kanceliiraad lægger Beslag paa Hovedinteressen. Dog
koketterer denne udmærkede Kanceliiraad lidt vel meget med
Publikums Latterljrst. Hr. C’. Hansen, Digteren’, er noget for
modbydelig. Agenten og Fruen (Hr. Zinck og Fru f. Hansen) er
glimrende.
J. M.
literatur
Holger Drachmann: Smaa Fortællinger. Ældre og nyere.
(Den Gyldendalske Boghandels Forlag). — En nv Kække Billeder
af <den daglige Dont ved de tjærede Baade», en ny Række
Portrætter af «de hærdede Gutter saa seje og vaade», for at bruge et
Par Linjer af et af Drachmanns egne Digte. En udmærket Bog, en
af Digterens allerbedste. De fleste af Fortællingerne have tidligere
været trykte, men paa saa spredte og til Dels lidet tilgængelige
Steder, at det ene af Samlingens Stykker vil være nyt for den ene
Læser, det andet for den anden. Men naar man lader Øjnene lobe
ned ad Indholdsfortegnelsen, vil dog sikkert det bedste være kjendt
af enhver, der har lidt iner end almindelig literær Interesse. Del
gjælder vel nærmest saadanne Stykker som Toldassistentens Historier
om Beskøjterne eller det vestindiske Shawl, soin de naturalistiske
Skildringer af, hvorledes baade han» og <hun døde og blev
begravet, som Julefortællingen Skib i Kirke eller den sidste i
den hele Samling. En Juleaften». Hvad Drachmann allerede som
ganske ung begyndte paa med sin Skippervise i sine første Digte,
samt med ei Par af Skiüzerne i ’Storm og Stille - og senere
fortsatte f. Ex. med «Den store Bjørns Endeligt > og ■ En Nutids Saga»
(i «Paa Sømands Tro og lxive>), eller med - De S5 Snese Torsk»,
«Syndflodssagn og Dreven af (i Vildt og Temmet»), det er nti
med denne ny Tilvæxt allerede en lille Literatur for sig, et lille
nationalt Galleri af Naturstudier og Folkelivsbilleder, der indtager
en særlig Hædersplads saavel i Drachmanns egen Forfattervirksomhed
som i de sidste 10—12 Aars hjemlige literære Produktion
overhovedet. Som Blicher i sin Tid skildrede den Natur og de
Mennesker, han selv levede i og færdedes med og, til en Begyndelse uden
mange literære Bagtanker, kun stræbte efter at være saa sand og
simpel i sin Skildring som muligt, saaledes har Drachmann ogsaa fra
først af kun givet, hvad han fra sit daglige Liv ved Stranden og paa
Søen var fortrolig med og havde lært al holde af. En Dag
ombyttede den unge Marinemaler blot sin Tegnomappe og sil Blyant
med et Ark I’apir og en Pen, og lians Skildringer fik derfor
Udkastets og Studiets hele Friskhed og Naturlighed. Senere er
ganske visl en ikke ringe Kunst traadt til. Digteren kjender nu
fuldt ud sine Midler og kan beregne deres Virkning, men i sine
Fiskerhistorier gaar han nødig udenfor de gainle Spor. Ilan, der
ellers i sin Produktion er en Experimentator, fuld af nye Planer og
nye Begyndelser, har her en Kjærlighed af gammel Dato. Og soiu
han Aar efter Aar selv er vendt tilbage til de kjendte Fiskerlejer
langs Oresund eller ved Skagen, fornøjer det ham stadig at opfriske
et eller andet af sine mange Minder fra dette I.iv. Hans
Hukommelse synes at være uudtømmelig, og de unge Kunstnere, der have
ilet med at opsøge de Steder, som de til Dels først har lært at
kjende gjennem hans Skildringer, maatte ofte ønske sig hans
Rigdom paa Motiver. Intet Under derfor, at disse hans Fiskerhistorier
ere blevne et særlig nationalt og folkeligt Element i det sidste
Tiaars ny Literatur. Ikkun Schandorphs Skildringer fra Bondens
og Smaakjøbstadsborgercns I.iv kan i saa Henseende stilles ved
Siden tif dem. Medens J. P. Jacobsen og Villi. Topsøe — hvor
indbyrdes forskjellige de end ellers var — fortrinsvis gik de af de
ny literære Theorier anviste og lovpriste Veje, snart til den
historiske Roman og snart til deres eget Samfundslags Nutidsliv, gjengav
Drachmann uinidtlelbart sine egne Indtryk og Oplevelser fra sin
Ungdoms Friluftsliv, og det Held, der fulgte ham, vakte ligesom
ogsaa Schandorphs Mod til ogsaa at udbytte sine Erfaringsværdier
i Literaturen. Med et pludseligt Sæt skød Schandorph Ham. Hun
havde ligesom sjn yngre Fælle ogsaa rige personlige 1 iplevelser at
bearbejde, <la lian først havde faaet Øjnene op for. at disse hans
egtte midtsjællandske Erindringer, hvormed han hidtil kun privat
havde glædet sine Venner, lod sig omsætte i Poesi og i god Poesi.
Indirekte kom selvfølgelig hele det daværende literære Røre dem
begge til gode, men der er mange andre Forfattere, der staa i langt
højere GjæM til den ny literære Skoles Impulser end Ixtade
Drachmann og Schandorph. Den Tid vil derfor heller ikke ligge fjærn,
«la det vil klinge som ei .-Eventyr, at man en Tid lang her hjemme
har forkjætret deres Virkelighedsskildringer. Det vil netop en Oang
blive regnet dem begge til .Ere, at ile paa ny I tar optaget og
fortsat den demokratiske Traad i vor gamle realistiske Literatur og
givet os den ene Række Billeder fra vort Folkeliv efter den anden.
Hegge — og vel ikke mindst Drachmann — have ogsaa andre
Strænge paa deres Instrument, men allerede nu er det utvivlsomt,
at deres folkelige Fortællinger fremfor noget andet ville komme til
at bære deres Navne ned igjennem Tiderne. De nys udkomne
«Smaa Fortællinger: vil da heller ikke blive glemte, naar
man skal nævne nogle af Holger Drachmanns modneste
Manddoms-arbejder og inderligst følte Skildringer af vort Land og Folk.
/’. Mariager: Den sidste I.amia og andre antike
Fortællinger. Fra Hellas. Anden Række. (P.. G. Philipsens Forlag).
— Den samme Lærdom og Fortrolighed med Antikens Aand, den
samme fine Taktfuldhed og poetiske Smag, den samme Evne til af
inange smaa Enkelthe«ler al kunne sammenstille et broget og tiltalende
Mosaikbillede, alt dette, som udmærkede Forfatterens første helleniske
Skildringer, gjenfindes i rigt Maal i den ny Samling. Uden Tvivl
rører Digteren sig tilmed her friere. Selv i den største af
Fortællingerne, «Dødsdømt», hvor Skildringen af de isthmiske læge
oprindelig synes al have været Hovedopgaven for Forfatteren, er
Rammen omkring de antike Livsbilleder en i og for sig smuk fortalt
Novelle. Endnu højere staa dog de to sidste Historier, «To Tunger
i en Mund» og «Den sidste Lamia», ikke mindst fordi Forfatteren
her ganske har ladet del lærde Apparat underordne sig den rent
menneskelige i>g psykologiske Skildring. I en af Schack Staffeldts
mest berømte Romancer Vnglingen fra Megæra» ejer vor Literatur
for øvrigt en anden Bearbejdelse af den antike Overtro paa Lainier
eller Empuser. I’. Mariager hører til de saakaldte »lærde
Digtere», «ler rundt om i Evropa spille en ikke ringe Rolle for Tiden.
Han indiager allerede en smuk Plads imellem disse sine Fæller, og
man vil utvivlsomt ogsaa kunne spaa den ny Bog den samme
opmærksomme og velvillige Modtagelse, der saa vel her hjemme
som i Udlandet blev hans förste antike Fortællinger til Del.
O. B.
Indhold: Gamle Soro. Digtcyklus nf 5.Scknu^rph, — En Rekognoscering.
Fort adling af /w,. Tolstoj Fra Ruwisk ved Thor Lang.-. Fra Byen. (luver
ture. Af Urbnmtt Mindre Hiltoner. II Et Frieri III. Marion Ar
Ar-tetuns Hard. — Theatrene. — Literatur. — Bekjendtgjorelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
