Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 6. 9. November 1884 - Borchsenius, Otto. Et Par Blade af Christian Hviid Bredahls Bondekrønnike. Literær Skizze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8.
74
ny, enten Folk saa vil hore Musiken eller ikke.
Skam-futtelse og Skamflikker af kristiske Bussemænd lade
vi drukne i deres egne Vande.»
Nogle Maaneder efter trækker et andet Uvejr
op over hans Hoved. Efter alle Symptomer at domme,
skriver han i Novbr., rager jeg i en Proces med en
Kvinde, som i visse Henseender gjærne kan passere
for Fandens Oldemoder, og i en vidtløftig
Fremstilling, som han haaber kan interessere Juristen, han
skriver til, gjennemgaar han nu Sagens I listorie. Det
drejede sig om en Arv, han mente tilkom hans Hustru,
og endskjønt Collin strax raader ham fra Proces,
vedbliver han at staa stift paa sin formentlige Ret. Det
er. , skriver han, stedse gaaet mig skjævt med mit
timelige Arvegods i denne Verden, og det er uden
Tvivl Skæbnens Vilje, at jeg ikke skal gjøre Lykke
paa denne Maade. Min Fædrearv blev ødelagt af
en anden, og paa min Kones Vegne drager jeg nu
i Haar med en Kvinde og hendes Søn og vil, om
jeg end sejrer i Kampen, sandsynlig ikke erobre
andet end en Haandfuld af hendes Marclokker, som
paa ingen Maade kan bruges til forlorne Krøller.
Den herhenhørende Række Breve, paa hvilken vi
iøvrigt ikke skal komme nærmere ind, er rig paa
lignende drastiske Udtryk, og hans grovkornede Komik
boltrer sig nu og da ganske artig under Skildringen
af hans Kontraparters Livshistorie.
Af og til synger Livet (nervus rerum) i hans
Kasse paa det sidste Vers og tmer med om stakket
Tid at opgive Aanden. Han tyer da til Vennen om
Forstærkning og skriver endogsaa, at al hans Gjæld
nu er betalt, i Modsætning til den Vaande, han i
Fjor ved denne Tid var stedt i, da han vel nok
kunde have betalt Hvermand sit, men saa ogsaa
ville have været aldeles arni . Collin synes,
angaaende noget af hans dramatiske Liggendefæ at
have søgt Reitzel paa hans Vegne. Bredahl skriver
nemlig: Saa Reitzel er forfærdet og vil ikke lade
sig røre. Nej, Fisken, véd jeg nok, vil ikke bide i
disse Vande. Naar en MusaJil skal søbe tilsammen
med en Boghandler her til Lands, gaar hun med
en slunken Bug fra Fadet — Truget havde jeg
nær sagt, som om min Musa rodede paa Parnasset!»
— Han sukker over ikke at have hort et Muk om
»Kejser Glomer, ikke saa meget som et: Under
al Kritik! Men — tilføjer han — vi ere ogsaa saa
mange Musasonner, at den stakkels Kritik har sin
fulde Hyre med os. Endelig beder han Vennen om
at sende ham nogle Exemplarer, der skal foræres
bort, dog ikke noget til hans Kone, »thi sidste Gang
barslede hun med Tvillinger, hvilket jeg ikke kan
tilgive hende .
Ingemanns Ord om, at Bredahl lod al Dogmatik
staa hen med et mørkt Blik til Præsterne, ere
ingenlunde overdrevne. Bredahl kunde være voldsom i
sine Udtryk om Kirkens Mænd, og det horer med
til hans Karakteristik at belyse hans Standpunkt i
saa Henseende. I et Brev fra Slutningen af 1832
giver han i forbigaaende et Hip til »den oxedorske
|o: orthodoxe] Theolog, der kliner sin Tro fast til
det dode Bogstav , og i Jan. næste Aar er han
oprørt over en Præst, der forleden gav Fanden en
Mængde vrangtroendes Sjæle til Juleoffer . — Ja
saamænd,« skriver han, forvandler en og anden blandt
vore landlige Sjælehyrder sin Skalmej til en
Domsbasun, der i Hjordens Øre udbrøler srt Anatliema
imod Fornuft og Verdsligvisdom, endskjønt vi Bønder
ikke pleje at mistænkes for Maskepi med saadanne
Bussemænd. Hyrderne børste løs paa Bukkedjævle
og Kjættere , efter Grundtvigs og lians Abekats,
Lindbergs, Maade; og det er besynderligt, at de idelig
ligge i Haar med Fanden og dog forøge hans Magt
ved at tilkejse ham saa mange Sjæle — ikke at tale
0111, at en god Del af dem kan takke Troen paa
Fanden for deres Indflydelse paa Almuen. At
Fornuften maa være en Torn i deres Øjne, begriber jeg
nok; men de vise sig, tykkes mig, utaknemmelige
mod Fanden, der dog viser dem mange Tjenester,
og gjør han det mod sin Vilje, burde de dog, naar
de ville vedblive at benytte sig af hans Tjenester,
ikke idelig sværte det gamle Skarn og gjøre ham
sortere, end han er med mindre han, som
Antikrist, for skinbarlig i deres egne Præstekjoler, og tik
Faarene til at sætte sig paa Bagbenene og at fordre
Troen uden Betaling. Saa meget er vist: at en og
anden Hyrde kunde være Fanden lige saa tjenlig,
som en og anden Buk, naar Retten skulde have sin
Gang.
Var Datidens Orthodoxi saaledes ikke Bredahl
tilpas, fandt han 0111 muligt dog endnu mindre Behag
i den Heibergske Filosofi, cer nu begyndte at spille
en Rolle. Da den ovenfor omtalte Proces var endt,
som han siger, med et Forlig, sluttet imellem en
Slyngel og en ærlig Mand — efter min Regning
er jeg den ærlige Mand — beklager han sig i et
Brev af 30. April 1833 bl. a. over den spildte Tid,
han kunde have anvendt langt bedre, »med mindre
jeg skulde have faaet det Indfald at anvende den til
Filosofi efter det nyeste galimathiasiske System og
derved fortrinligen kvalificeret mig til en Plads i
Daarekisten. Og længere nede hedder det: For
at fortjene mig nogle Skillinger til Salve til Vunden,
Processen har slaaet min Pung, agter jeg nu at holde
filosofiske Forelæsninger for mine Kammerater:
Bønderne her i Egnen, Min Visdom vil jeg hente fra
Talmud, Kabbala, Maren Ammes Ammestueæventyr,
Kjoge Huskors, Reisers furgterlige Ildebrandshistorie
og andre smukke Skrifter; alt dette vil jeg mænge
sammen til en Visdomsklister og dermed besmøre
mine Tilhøreres Hjerner, og haaber ieg, at jeg skal
drive det saa vidt i Nonsens og Modsigelse mod
almindelig Menneskeforstand, at »Guds Aand-; idet
er: Menneskehedens.) lige saa lidt skal kunne
forstaa min, som Hegels, Filosofi, som Hr. Professor
Heibergs Individ nu vil gjøre tilgængelig for
Menneskeheden. Jeg skal, faa Skam! nok bestræbe mig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
