Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 7. 16. November 1884 - En Sprogmand, af J. M. - Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
HJEMME OG UDE.
Nr. 9.
Montanus«. Det bliver lidt for galt efterhaanden: man bliver
omsider nodt til at tage Hr. W. alvorligt. Hans Oversættelse af > Den
politiske Kandestøber. (Emil Flensborgs Forlag) er saa elendig, al
intet normalt Menneske kan holde ud at læse den; for der er jo
dog en Grænse for. hvad inan kan taale at tage ind som Kuriositet.
Der er ikke en Side, paa hvilken der ikke er de groveste
grammatiske Bommerter, og Konstruktionerne er saa uengelske, at
man maa tro. Oversætteren aldrig har læst en engelsk Bog, ellers
maatte han strax kunne se det selv. Jeg skal ikke gjöre mig den
Ulejlighed at plette disse Spalter med hans Fejl, Dagspressen har
gjort tilstrækkeligt i saa Henseende; men naar Hr. W. i Svar paa
berettiget Kritik er saa dristig at antyde, al Anmelderne ikke kan
noget, inen at hans eget latterlige Vanvid er godt. saa maa icg dog
tillade mig at bemærke, at den Mand, der er saa langt tilbage, at
han f. Ex. ikke kan skjelne mellem A> kam (>at læres i
Betydningen: modtage Undervisning) og to teaeh (>atlære< i Betydningen:
give Undervisning), ban kan ikke Engelsk, og han horer hjemme
paa Skolebænken mellem Drenge, der læser Listovs I-edetraad, iste
Afdeling. Der horer en fræk Tillid til, al vore Landsmænd har
meget ringe Kundskaber i det engelske Sprog, for at byde dem
saadant noget Pøjt, og det er en Skandale, at det kan finde en
Forlægger. Hr. W. skulde opgive sit Reklame væsen, lade vore
Klassikere være i Fred og sætte sig ned og lære noget Engelsk,
helst begynde helt for fra, da han er -aa forkludret i det elementære.
Naar en Mand bliver ved at trænge sig paa, maa man til sidst sige
ham Besked ; det kan være morsomt nok at gjöre Løjer med den
Slags Ting; men naar de blive for paatrængende, maa de tages
alvorligt; der er altid nogle uvidende Folk. der gaa i Vanriet hos
saadan en »Sprogmand •, og det er Svnd.
— "i’,
LITERATUR
.S’. Schandorph: »Skovfogedbornene . F.n Fonælling. (C.
A. Reitzels Fot lag.) — S. Schandorph bar i den sidste Tid
offenliggjort to smukke lyriske Digte, der — i Folge den gainle Regel,
at al Lyrik mer eller mindre er Selvbekjendelse — give
værdifulde Bidrag til hans Forfatterpersonligheds Karakteristik. 1 det
ene af dem, >Gatnle Soro•, som vil være i frisk Minde hos dette
Blads l„esere, gjenoplever Digteren under et Sommerophold i Sorø
en Række Minder fra sin Skoletid og viser, hvilken Indflydelse den
strænge Kasernetugt havde paa hans ungdommelige Sind. Naar
han imidlertid nu tumler sig der med Lyst, hvor han før sky dulgte
sig, saa skyldes delte ikke mindst, at han selv er en ægle Son af
Sjællands fede sædbovnende Jord, hvem det fra Barnsben af har
været en Fryd al snakke med Piger og Karle og svælge bredt i det
midtsjællandske Maal. Vi have her den ene Side saa vel af
Schandoqihs Forfattervirksomhed i Almindelighed <om ai hans ny
Fortælling i Særdeleshed. Han. der trods de mange i Kjøbenhavn
henlevede Aar, endnu stadig betragter -ig -elv som en Sjællænder,
fandt, da han endelig — sent, men saa meget des mere modent og
resolut — brød igjennem, i sine Barndoms og første l ngdoms
Indtryk og Oplevelser den hidtil uudtømmelige Grube for de
Skildringer af Bondens og Smaakjøbstadborgerens Liv, hvorved han
fornemmelig har hævdet sin Særstilling i vor nyere Literatur. Den
Fortælling, som »Hjemme og Ude i Dag paabegynder, er da
ogsaa i forbigaaende bemærket ei Ivcd af den samme Kjæde. Naar
Schandorph derfor skildrer Hovedstaden, er det gjærne i
Modsætning til Landet, og det er let at mærke, at han ikke er den store
By særlig bcvaagen. tSkovfogeHbnrrntm* kan nærmest siges at slutte
sig til ■ Smaafolk <, der ogsaa paa sin Vis fortæller, hvorledes det
kan gaa en Bondepige i Kjøbenhavn, men den ny Fortælling er for
saa vidt maaske endnu mere karakteristisk for Digteren, som
Charlottes Ophold i Hovedstaden er indrammet i en Skildring af hendes
Hjem paa Landet, som baade giver hendes Livsroman en naturlig
Baggrund, og hvori der forekommer Scener, der horer til det bedste,
Schandorph nogen Sinde har skrevet. Interiørerne paa Herregaarden
og fra Skovfogedboligen ere saadanne Partier, særlig dog Lars
Iversens og Mette Splyds ægteskabelige Manøvrer. Derpaa følger
Hovedstammen af Fortællingen, Charlottes Hændelser i Kjøbenhavn.
Fra den første Nat i Cigarkjælderen i Gothersgade, gjennem det
brogede og tristende Hötelliv til den brave Skrædderfamilie i Store
Kongensgade, kredser nu den unge, sunde og smukke Pige omkring
Livets store Kundskabstræ paa ondt og godt, og naar baade Annette
og Fuldmægtig Jespersen tabe i Kampen overfor Justitsraad Gram
og Madam Hansen, glæder man sig uvilkaarlig over det optimistiske
Livssyn, der ligesom med en indre Naturnødvendighed her selv
trænger sejrende igjennem alle literære Dogmer og Recepter, og
netop ikke virker mindst varmende og Ijefriende efter »Et Aar i
Embede« med dens stærke Betoning af Livet som en eneste stor
Deinoralisationsproces. Det andet Digt af Schandorph, hvortil der
i Begyndelsen af denne Anmeldelse sigtedes, kan maaske give os et
oplysende Fingerpeg. Det hedder »Rokkoko« og findes i den i
forrige Nummer af dette Blad omtalte Bazargave >Efteraarsløv«.
Digteren skildrer sig selv staaende foran en pragtfuld Bygning i en
fremmed Stad. Vexlende Tider og Moder have klinet alle Haande
Krimskrams uden paa Facaden, men lidt efter lidt træde dog de
store og jævne Grundformer klarere og klarere frem. Saaledes have
ogsaa Tider og Aar, Skuffelser og svegne Haab klinet alskens
snorklct Rokkoko over Digterens eget Væsens oprindelige Linier,
men en Foraarsdag, da han sammen med to jævne, troskyldige
Folk staar i sit Barndomshjem, finder han ligesom sig selv igjen, og
voved at blotte
mit Vassens Linjer,
min Glæde ved munter
og hnrmliu Spitg,
min Cläcdc ved Lysets
Dans over ill.idene,
ved Blomsterkronerne*
Farve og Duft,
ved M indernet stille
nynnende Sang,
ved Menneskers gode
og venlige Sind.
Man kan nu, som man har gjort, disputere saa meget, man
lyster, om en Charlotte lier i Verden, og særlig i det slemme
Kjøbenhavn, ogsaa altid virkelig i det kritiske Øjeblik træffer en
Madam Hansen. Digteren mener næppe, at det altid er Tilfældet,
inen hans Bog vidner for hans Tro paa, at det kan ske, og hans
Skildring af Charlotte er netop lagt saaledes til Rette, at hun baade
kan og bør frelses. Snarere vilde man i teknisk Henseende kunne
indvende noget mod Slutningstableauet, hvor Charlotte — ligesom
Frederikke i »Smaafolk« — samler sine Venner om sig. En anden
Indvending kunde ogsaa gjælde, at Peter Iversen i en alt for stor
Part af Bogen forsvinder, Ibr først paa ny at dukke op igjen i det
smukke Møde paa Landevejen. Ingen af Indvendingerne formindsker
dog i synderlig Grad det gode Indtryk af Fortællingen. Digterens
Optimisme har heller ikke paa nogen Maade svækket hans Evne
til malende Gjengivelse af en Situation eller til typisk Udformning
af en Karakter. I begge Henseender staar Fortællingen højt. Den
hele Række mer eller mindre løst forbundne Episoder opruller et
Stykke levende Menneskeliv og godt karakteriseret Nutidsliv fra
I.and og By. »Skovfogedbornene« er en lige saa fornøjelig som
velskreven Roman, et af Digterens bedste og modneste Arbejder, en
Ære for vor ny Literatur og et Vidnesbyrd om den smukke Plads,
Forfatteren nu indtager i denne. O. B.
r •Iljcmmc og Ude* vil blive optaget en Oversættelse af den
russiske Forfatter J’isemstijs berømte Roman »Tusend Sjæle<.
Med dette Nr. følger et Bilag fra Ny Kunsthandel, Østergade
Nr. 18, tste Sal, Viggo Winkel & Co.
Indhold De tre Fuldmægtige. FortaJüngafS Schandorph. — Et Par Blade
af Chr. Hviid Bredahls Bondekronnike. III. Literar Skizze af Ott* Bertkfnhu.
En .Sprogmaud Af J. il. — Literatur. Af O. H — Bekjendtgjørelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
