Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 10. 7. December 1884 - Schandorph, S. De tre Fuldmægtige. Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. lo.
HJEMME
OG UDE.
124
— Hvad vil Du bestille? spurgte Stam.
— Det .... det .... Agerhons! raabte han.
— Det findes ikke paa denne Beværtning,
bemærkede Stam.
Krog sænkede Hovedet resigneret og mumlede:
— Nej, desværre! . . . Giovannina! Gid jeg
sad paa en vild Hest paa en af Ruslands Stepper,
havde Dem foran mig . . . og . . .
— Saa blev du Græsrytter, sagde Klem.
Krog for op:
- Nu faar du Prygl, Klem.
— Det vil jeg sé, forend jeg tror det, bemærkede
Herredsfuldmægtigen.
— Ja, men du faar dem. Stam, raabte Krog
rasende, da han saa Amtsfuldmægtigens Arm nænne
sig den brogede Kattunsslaabrok.
I det samme rejste Slaabrokken med samt dens
Indhold sig op i en Fart, flyede hen i Vinduet mod
den korpulente Dame. Ud gjennem Tøjet og
Vatteringen, som holdtes op for Ansigtet, lød:
— Gud! . . . Jeg synes aldrig, at jeg giver
Anledning til Slagsmaal.
Madamen rejste sig op igjen og stillede sig foran
Stridens Gjenstand og sagde uden at sætte Dæmper
paa den kjøbenhavnske Trompet, hun ejede i sine
Lunger:
— Maa jeg spörge de Herrer hvems Datter
er Hanne? Og jeg siger, lige som det er, at hvis
ingen af de Herrer mener noget meel det hele, og
hvis ingen af de Herrer er Musiklære, saa har jeg
set saa mange Slags Herrer, at jeg nok skal vise
dem, at de er det, de er. For den Slags Musikkere
som den Herre, (hun pegede paa Krog) skal jeg ikke
have mere af, om ogsaa han gjør det gratisk, for han
siger, at Hanne barestens skal lægge mere Følelse i
sin Sang, og det er noget Sludder i ile mere
nymodens Tider. For min salig Mand — han var kuns
Bendrejersvend, da han fik sin fø’ste Charmering i
mig — han sang for mig: Du, som svøbt i
Skjøn-heds Rosenkjæder, gaar i himmelsk Dragt en jordisk
Aand — nej — Sludder, gaar i jordisk Dragt en
himmelsk Aand — for, jeg siger, at det var den
Tids Genre, men nu skal det være pikant, og den
Herre hun pegede atter paa Krog) han vil bare have
hende til at synge saadan, som hendes salig Fader
sang, og det kalder jeg ikke at følge med Tiden.
Maa jeg spørge Dem dér (hun pegede med Albuen
hen mod Krog) — hvorfor tror De, at Hanne spiller
Komedie? Hva’? Ja værsartig, De skal inte genere
Dem! For hvad tror De, at Hanne spiller Komedie?
I det samme kom Pigen og hilste fra Hr. Jensen
og Madammen, »at Østerser havde de ikke, men de
kunde faa dejlige henkogte Muslinger .
— Nej, lad os saa faa noget Kjodmad, raabte Stam.
— Vi har jo nylig spist Boeuf, svarede Klem.
— Hvad vil De have. Froken ? spurgte Krog.
— Tag du Flæskesteg, min Pige, sagde Madamen.
Fem Svinekoteletter, raabte Stam. Saftige
og gode og med mange Rodbeder til!
Madamen lønnede Stam med et endnu dybere
Nik. end hun havde ofret Klem, da han bestilte
Østers. Men hun havde ikke sluppet sin Tankegangs
Traad. Hun spurgte atter, mens hun henvendte sig
til Krog:
— De der, med Følelsen! Hvad tror De, Hanne
spiller Komedie for, hva’?
— For Kunstens Skyld, sagde Krog.
— Naa, saa det tror De? Tror De, salig
Hermansen drejede for Benets eller Hornets Skyld?
Hva’?
— Madam Hermansen! Der er stor Forskjel
paa Kunst og Haandværk.
— Ja det synes jeg da med, sagde Stam.
— Forskjellen er . . . .hm! .... væsenlig,
sagde Klem.
— Gu’ er’ en ej, sagde Madammen. Det er lige
ét og ét. Alt, hvad man gjør, gjør man for at tjene
først til Føden og saa til Klæderne og saa til det,
man ellers har Lyst til.
— Materialisme, mumlede Krog.
— Ja, det siger jeg ikke noget imod, sagde
Madamen; i de senere Aar er der mange Materialister,
som tjener godt, og det er, fordi Apothekerne vil
tjene for meget. Men Hermansen er død for over
ti Aar siden, og han var ikke andet end Svend, for
i sin Tid vilde han deklamere i Kalkeballen i Stedet
for at gjøre Mesterstykke og blive det, hau kunde
blive til. Og saa sad jeg med salig afdode Julius og
hende dér paa en Kvist i et Baghus i Adelgade.
Da hun dér voxede til, saa jeg jo, at Hænderne sad
snavs paa hende, men hørte hende gaa og tralle og
agere for de andre Unger i Gaarden. Og da hun
blev konfirmeret, saa raadede Urtekræmmersvenden i
Forhuset mig til at lade hende synge paa en
Sangerindebeværtning. Saadant Noget drives man til, naar
éns Øjne bliver daarlige, og man ikke kan taale at
låve fint Sytøj, og naar éns Datter er en
Dovne-malene. Naa, det Stads maa hun vel have Talanger
til, for Direktør Didriksen har jo nu i et Aar givet
hende et halvt Hundrede Kroner om Maaneder, men
han skylder os for tre Maaneder ... og her kan
De se, hvad for noget Tøj han leverer.
Madamen ståk tre Fingre gjennem Hullerne paa
et unævneligt Sted paa de Trikots Unævnelige . . .
Naa. der kommer Maden. Jeg er, ved Gud, sulten . .
Hanne, du kunde gjærne ta’ dig lidt af Tingene.
Primadonnaen var sur og blev siddende henne i
Vindueskrogen. Moderen maatte sen ere. Trods den
nylig indtagne Kjodret, lod baade Stam og Klem
den vederfares al Retfærdighed. Giovannina fik
sin Humørsyge overstaaet, og da den første Flaske
Champagne var drukket, og en Afløser havde bragt
Glæden til I Iøjdepunktet, sang hun, akkompagnerende
sig med én Finger paa Klaveret:
Hver Kvinde Iro sin Mand beskytter
og ser at vogte hans Honnør,
men al vor Omhu intet nytter,
naar Skæbnen vil en Mands Malheur.
Men Moder selv er et Exempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
