Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 10. 7. December 1884 - Drachmann, Holger. Folkevandring. Digt - Schandorph, S. De tre Fuldmægtige. Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
OG UDE.
Nr. 10.
Foragtet som Badehusslaven er Præsten,
der Sportler som Kobler og Kvaksalver h?.r,
foragtet er Templet, hvis Porticus næsten,
som Thermen, er blevet en Skjøge-Bazar;
til Skive for vrængende Vitser er blevet
de Myther, som Fædrene hædred saa hojt.
Lad Farcen blot ende, naar blot der blir levet ! —
Om Resten man bryder sig ikke en Døjt.
I Skyggen, ad Marmorets brolagte Gader,
med Øjet mod Solens Reflexer paa Klem,
med fremskudte Hofter de salvede Sprader
i vuggende Taktslag bevæger sig frem;
kan d, bære Sværdet? nej Viften de bærer,
den fører de stridsvant ved Nat og ved Dag;
af Kjøn er de Mandfolk — at se til: Hetærer,
og sminkede — naa! en selvfølgelig Sag.
Ja, magelig hviler du, Vælskland, paa Natten,
der fulgte den lange, den daadrige Dag;
du vælter paa Guld dig, du tærer paa Skatten,
som Fædrene hæved ved Vaabnenes Brag;
kan være: det var en for stor Aareladning,
som aarlig de gamle sig bibringe lod;
forgjæves er nu Stimulanser og Badning —
den Skat, som du savner, o Vælskland. er Blod!
Men tys! — det var Lyd af en Tuba? Vist ikke;
det klang saa barbarisk — et Kohorn — en Lur!
Hvad vil Primuspilus sin Fanestang stikke
som Nød-Tegn derop paa den nordlige Mur?
Vi har jo dog Fred med de grimme Barbarer,
vor Kejser har kjøbt dem fra Grænserne væk . . .
Ve, ve! hvilke Skrig; hvilke fremmede Skarer
paa Muren — paa Torvet! —Jeg daaner af Skræk.
Og de kommer, de kommer, som brølende Vande
fra Sletten derude med Stormflodens Hast,
med Hjælmskyggen klemt om den brunrode Pande,
med Næverne nittet til Spydskaftet fast;
de bider af Galskab i Skjolde med Tænder,
der synes at kunne med Marmor faa Bugt:
saa sprøjter det rødt over Spyd, over Hænder —
i Slagtning faar Norden sin Stridsbrynde slukt.
Det Blod er det sidste, som Vælskland kan yde; —
de vasker det af sig, de fremmede Mænd,
og renser for Ligene Gade og Gyde
og klasker saa. leende, Haand imod Lænd.
— Den Slægt eller Race, som ser sit Behov kun
i Raffinement — ja, den maa gjöre Bod!
Er Kuren brutal end: der gjælder én Lov kun —
Foryngelsens Stormflod, Fornyeisens Blod!
De tre Fuldmægtige.
Fortælling af S. Schandorph. Kott««).
Men saa blev de staaende, blussende røde,
inderlig forlegne. De to Minuters Pavse, som opstod,
benyttede Stam til sagte at betro Klem, at han
vaiet Fæ. Men der blev ikke Tid for Klem til Ripost.
Thi Krog var faret op fra Stolen og sendte forbitret
udfordrende Blikke til sine to Venner. Primadonnaen
borede sin Hals ned i Slaabrokken og søgte at trække
sine Ben op under den. Kun den fede Madam lod
sig ikke forstyrre, hun havde nikket gnavent ad de
to indfaldende Fuldmægtige og blev ved at stoppe
paa de lange Hoser.
— 1 bryder ind . . . og . . . sagde Krog, men
Resten af, hvad han vilde sige, døde i hans Hals.
— Ja, for du gaar her ... og prostituerer dig,
sagde Stam.
Under denne langsomme Repiikvexel trak Klem
i Klokkestrengen som et galt Menneske. Hans
Ringning maa have været usædvanlig energisk, thi
mod god Provinssædvane paa Gjæstgiversteder, mødte
en Pige strax.
— En ... to ... tre . . . fire . . . fem, talte
Klem i en Fart . . . Fem Dusin Østers og to Flasker
Enkechampagne*).
Den korpulente Madam saa anerkjendende ud over
sit Arbejde paa den sidst talende. Hun rejste sig
endog op og fejede Klaveret rent for de
Klædningsstykker, som laa ophobede paa det.
— Er den Herre Musikker? spurgte hun, mens
hun blidt afdæmpede sin skrattende kjøbenhavnske
Mundart.
— Jeg er det, jeg skal være. svarede Klem med
dvask Fornemhed.
— Naa saadan? sagde den korpulente og nikkede
mildt til ham.
Primadonnaen saa sig om fra den ene ti! den
anden. Krog, hvis Frakke under Madammens
Op-rydningsproces var gleden ned paa Gulvet, tog den
op og trak den langsomt paa. Saa faldt det ham
ind, at han ogsaa burde ringe.
•) Veuve Cliquot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
