Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 10. 7. December 1884 - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman - Taine, H. Jacobinernes Førere, ved S. Schandorph: I. Marat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"7 HJEMME OG UDE.
Nr. 9.
Nej, nu er der ingen Ting. Du har ædt det, og du
har ikke en Gang endnu torret Fedtet at Snuden. Din Æsel!
Han undskylder sig oven i Kjøbet. Jeg jager dig væk, saa
kan du rende omkring med Tiggerposen! -
Ja, gjør hare det! Man kan vel nok leve endda!,
svarede Rivejærn og gik sin Vej.
Din Æsel! gjentog Mikailovitsch, mens han gik.
Herved blev det for øvrigt.
Naar Peter Mikailovitsch var færdig med sine Regninger
og Beretninger i Inspektørværelset, gik han omkring og
inspicerede Skolen i Frikvarteret og begyndte, som rimeligt
var, med første Klasse, hvor han selvfølgelig traadte ind i en
uigjennemtrængelig Støvsky.
Aa, I Æthiopere! I Tartabande! Naa! Stille! . . .
Silentium! Der maa være saa stille, saa man kan høre en
Flue summe,- sagde den gamle og paatog sig en stræng Mine.
Der blev lidt mere stille i Klassen.
Prøv paa igjen at gjøre saadan en Støj! Saa skal 1
bare se, allesammen — jeg piller hver tiende af jer ud paa
Lykke og Fromme! saaledes endte han højtidelig og gik sin
Vej. I Koridoren för et ungt Brushoved ham i Mode og var
lige ved at vælte ham.
Naa, naa, sagde Peter Mikailovitsch, idet han holdt
ham tilbage med Armene. »Se en Gang til den Steppehest.
Dig skal jeg nok lægge Bidsel paa. Vent du bare!’
Peter Mikailovitsch! Jeg har ikke faaet Middagsmad,
jeg er ganske uskyldig, sagde Elev i tredje Klasse
Kalaschni-kolf, en Knægt paa atten Aar med sund Ansigtsfarve, uvasket,
ukæmmet og med en kort Jakke.
Du fortjente, at jeg beholdt dig her,« sagde Peter
Mikailovitsch.
Jeg har virkelig ikke gjort noget. Spørg alle de andre.
De véd, at alle kaster sig over mig. Jeg kommer ikke i
Dag; det er Torvedag, og Fader har ingen til at passe
Butiken.*
Saa meget desto bedre, naar du ikke kommer, saa
angrer du desto mere og forstaar, at man ikke maa gjøre
Narrestreger og være uopdragen, sagde Peter Mikailovitsch
og gik hurtig sin Vej.
Kalaschnikoff vrængede ad den gamle, saa han hørte det.
Gjøre Narrestreger og være uopdragen. Gamle
Fugleskræmsel! Jeg render min Vej uden Hue. Du skulde ogsaa
kunne gjøre mig noget!- sagde han og brækkede ærgerlig
Kanten af Skolebænken.
I Almindelighed laa Strænghed og haarde Forholdsregler
slet ikke for Peter Mikailovitschs Karaktér. Han gjorde kun
faa Omstændigheder med Disciplene, og de fik kun Bank i
yderste Nødstilfælde. Dette overlod han imidlertid uden
personlig at være til Stede til Gavrilytsch og befalede hver
Gang denne ikke at slaa saa meget for Smertens som for
Skammens Skyld. Gavrilytsch nærede imidlertid et dybt Had
til Eleverne, og naar Forbryderen ikke var ham for stærk,
forstod han at indrette det saaledes, at den ulykkelige endnu
hylede to Timer, efter at han havde forladt I nspektionsværelset.
Men den gamle var i stor Forlegenhed, naar han skulde
komme med en Bemærkning eller en Irettesættelse til Lærerne.
Det hændtes ham imidlertid kun lige over for Historielæreren,
Exarkatoff, en ganske flink Mand, der var akademisk dannet.
Hele Maaneden igjennem var han meget stille, melankolsk og
flittig og meget godt inde i sine Sager. Men saa snart han
havde faaet sin Gage, viste han sig let beruset i Klassen: han
spøger med Eleverne, gaar ud paa Gaden og spaserer med
Hatten paa Siden af Hovedet og Cigaren mellem Tænderne;
naar der gives Lejlighed til det, er han ogsaa rede til at yppe
Kiv. Han føler stor Tilbøjelighed for det smukke Kjøn og
gaar derfor ned til Tommertlaaderne ved Floden, hvor
Vaskerpigerne vaske, og dér morer han sig . . . Men hvad han
faar fat i hjemme: Tallerkener, Vinduer ... det ødelægger
han. Naar han har sovet Rusen ud, er han igjen den roligste
Mand, man kan tænke sig. Mens han endnu var i Moskov,
havde han ægtet en Enke med fem Børn, en dum, kivagtig
Kvinde, hvem han kunde takke for, som man siger, at han
var begyndt at drikke. Mens Manden rasede, var hun hos
Naboerne; men naar han kom til sig selv igjen, tog hun fat
paa ham og fortærede ham, som Rust fortærer Jærnet, og
naar han sagde et eneste Ord, saa kastede hun alt, hvad hun
kunde faa Fingre i, i Hovedet paa ham, rev sig i Haaret og
i Klæderne og løb hen til Peter Mikailovitsch for at klage
ham sin Nød. Hun styrter ind i Inspektionsstuen og raaber:
Farlille, Peter Mikailovitsch. For Guds Skyld, hav
Medynk med mig, Farlille!
»Hvad er der i Vejen? Hvad ønsker De?« sagde
Godniev, skjønt han meget godt vidste, hvad der var i Vejen.
»Det véd De jo godt. Han har drukket i to Gange
fire og tyve Timer. Gjør, hvad De vil. Det gaar over mine
Kræfter. Der er ikke en hel Ske i Huset. Han har slaaet
alt i Stykker; selv er jeg næppe sluppet levende fra det. I
de sidste tre Nætter har jeg sovet med Bomene i
Badekamret.«
>Min Gud, min Gud,« sagde Peter Mikailovitsch og trak
paa Skuldren. »Vær dog rolig; jeg skal tale med ham, og
jeg haaber, det bliver sidste Gang.’.
»Men tag et ordentligt Tag i ham; kan De ikke . . .
hvis De lod ham faa nogle Prygl!« (Furu*««.)
Jakobinernes Førere.
(Af //. Taines «I.es origines de la France contemporaine <
3dje Del ved S. Schandorph.) •)
I. Marat.
Tre Mænd: Marat, Danton og Robespierre have gjort
sig fortjente til de mest fremragende Pladser og besiddet
Av-toriteten blandt Jakobinerne. Det er fordi de ved deres Aands
* En Del Citater ere udeladte og Forkortninger foretagne i det
lærde Apparat.
og Hjærtes Forkerthed eller Misdannelse have opfyldt de
forlangte Betingelser.
Af de tre er Marat den mest uhyrelignende; han ere lige
ved at være vanvittig; han har en Gals Hovedtræk: den
rasende Exaltation, den stadige Overophidselse, den feberagtige
Travlhed; den uudtørrelige Pennediarrhoe, det avtomatiske i
Tanken og det krampagtige i Villien, stadig under den fixe
Idees Trang og Ledelse; desforuden de sædvanlige fysiske
Symptomer: Søvnløshed, blyfarvet Hud, glohedt Blod,
Skidenhed paa Klæder og Krop, endelig i de fem sidste Maaneder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
