Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 10. 7. December 1884 - Taine, H. Jacobinernes Førere, ved S. Schandorph: I. Marat - Festdagene af J. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. lo. HJEMMI
Naar et galt Menneske ser overalt omkring sig •- paa Gulv,
Vægge, Loft — Skorpioner, Edderkopper, en Myldren af
stinkende og giftigt Utøj, tænker han ikke paa Andet end paa
at knuse det, og den mentale Sygdom indtræder i sin sidste
Periode: efter Hojhedsvanvidet, Forfelgelsesmanien og det
kroniske Mareridt er Mordermonomanien brudt ud.
Allerede fra de første Maaneder under Revolutionen brød
den ud hos Marat. Det er fordi, den var ham medfødt, var
indpodet i hans Blod, og med fuldt Vidende og principmæssig
havde han taget den paa sig; aldrig har et ræsonnerende
Vanvid vist sig i et klarere Tilfælde. Naar han paa den ene Side
har udledet Menneskets Rettigheder af den fysiske
Fornoden-hed, slutter han: at Samfundet skylder dem af sine Medlemmer,
som ingen Ejendom have, og hvis Arbejde næppe er
tilstrækkeligt til deres Fornødenheder, en sikret Tilværelse, passende
Føde, Husly og Klæder, hvad de behøve til Pleje i
Sygdomstilfælde og i deres Alderdom, samt hvad de behøve til at
opdrage deres Børn for. De, som svulme af Overflod, bør
altsaa bidrage til deres Fornødenhed, som mangle det nødvendige.
Endnu er han kun Socialist, men han gaar videre: Der er
en evig Sandhed, som det er vigtigt at overbevise Menneskene
om, det er, at den dødeligste Fjende, Folket har at frygte, er
Regeringen.- — Enhver Minister, som to Gange fire og tyve
Timer har været i Embede, naar Kabinettet ikke er sat uden
for Muligheden at intrigere mod Fædrelandet, er mistænkelig.«
— Nationalkonventet maa uden Ophør være under Folkets
Opsigt, for at det kan stene det, hvis det glemmer sine Pligter. •
Gaa aldrig til Forsamlingen uden at have eders Lommer
fulde af Flintesten, bestemte til at stene de Skurke, som have
den Skamløshed at prædike de monarkiske Grundsætninger.«
Det er ikke Ministrenes Afsked, det er deres Hoveder vi
vil have; det er alle Forsamlingens ministerielle Medlemmers
Hoveder, eders Maires, eders Generals, natten hele
Generalstabens, de tleste Muncipalembedsmænds; de fornemste
Agenters for den udøvende Magt i Kongeriget. I Begyndelsen
vilde han nøjes med et ringe Antal Liv, efter Bastillens
Erobring vilde efter hans Mening 500 Hoveder have været
tilstrækkelige, men jo mere Ondet udbreder sig, desto mere maa
Amputationen blive storartet. Med Kirurgens sikre Øje tager
Marat Maal af den; han har gjort sine Beregninger forud. I
September 1792 anslaar han tilnærmelsesvis Tabet paa de
Hoveder, som skulle falde, til 40,000. Sex Uger senere er
den sociale Byld saaledes voxet, at Tallet svulmer op i samme
Forhold; nu forlanger han 270,000 Hoveder. Fra først til
sidst har han været lige midt i Revolutionens Strømlinie, klar
i Kraft af sin Forblindelse, i Kraft af sin Galmandslogik, i
Kraft af Overensstemmelsen mellem hans private og den
offenlige Sygdom, af det tidlige Udbrud af hans fuldstændige
Vanvid blandt de andre ufuldstændige og sendrægtige Vanvittige,
har han ene været urokkelig, uden Samvittighedsskrupler,
triumferende, ved förste Spring ragende oprejst paa den spidse
Top, som hans Medbejlere ikke tor klavre op paa, i al Fald
kun famlende.
Festdagene.
Onsdag J. j. December.
En Ikke-Kjøbenhavner, der øser sin Visdom om
kjøbenhavnske Forhold af Aviserne, maa absolut tro, at Hovedstaden
i denne Tid lever i en dithyrambisk Holberg-Rus, og skulde
man dømme efter det Ydre, maatte man glæde sig over det
sydlandske Liv, der tilsyneladende er kommet over Nationen i
Anledning af den gamle Satirikers 200 Aars Fest. Hans
Landsmænd er imidlertid som bekjendt noget nøgterne, og man
kan med god Samvittighed skrive en meget stor Del af
Staa-hejen paa Reklamens Regning - des værre! Naar man nu
f. Ex. i Dag gjør en Tur gjennem Byen, saa vil man tinde, at
den omtrent ser ud som ellers, der flages kun meget tyndt,
mens fyrstelige Personers Fødselsdage eller høje Nærværelse
dog altid kan fremlokke en hel Del Flag; de eneste, der har
noget i Form af Dekoration, er Boghandlerne, men det er jo
ikke af ideelle Grunde alene; ikke en Gang Guldæblerne paa
Gammeltorv springe; men det har vel Vejret forbudt. Byen
ser slet ikke ud til Karneval; der er ikke Spor af
folkefestagtigt ved den, og Lyster af den Slags kunde vel ikke den
Smule Snevejr dæmpe. Men naar saaledes Begejstringen ikke
har været saa mægtig, at den har kunnet give Byen et festligt
Præg, saa lindes der dog sikkert en hel Del af den inden fire
Vægge og det megen ægte Begejstring.
Festen tog sin Begyndelse i Lørdags med
Studentersam-fundets Holberg-Forestilling«, der var vellykket i alle
Henseender. Det var ikke blot en morsom Forestilling, men den
var tillige belærende. Valget af Stykkerne var fortræffeligt.
Perlen var Hieronymus Justesen Ranchs gamle Stykke Karrig
Niding . Dets gode Udførelse og den udmærkede
iscenesættelse gjorde dette lystige Stykke til et højst fængslende
Kulturbilled. Særdeles interessant var ogsaa det Brudstykke,
man gav af Grevens og Friherrens Komedie;; men hverken
det eller Slutningsstykket, Sgnanarels Rejse til det filosofiske
Land«, som for øvrigt tik en forholdsvis fortræffelig Udforelse,
kunde udviske det stærke Indtryk af noget virkelig stilfuldt,
som Karrig Niding gav Tilskuerne. Det er
paaskjønnelses-værdigt, at Studentersamfundet paa saa smuk en Maade har
forstaaet at forene det gavnlige med det fornøjelige, og man
bør særligt være de Herrer Dr. Edvard Brandei og Inspektør
Pietro Krulm taknemmelig for den Andel, de har i det
lykkelige Udfald.
Ved Direktør Abrahams Velvilje var vi i Gaar sat i Stand
til at se Generalprøven paa Foikrtheatrets Festforestilling, der
er sammensat med megen Smag. Efter en kraftig Prolog af
Dr. Schandorph fulgte et Brudstykke af Plautus’ Mostdiaria ,
Forbilledet til Holbergs Abracadabra . herefter Den indbildte
syge< at" Moliere, hvis Hovedrolle spilledes fortræffeligt af Hr.
Zinck, og endelig Holbergs Julestuen . Forestillingen blev
modtaget med stormende Bifald baade af voxne og af Børn,
hvoraf der var Masser til Stede.
Festdagens Glanspunkt skulde være Forestillingen i da
kongelig; Theater, ved hvilken den gamle Holberg-Spiller
Professor Phister vilde optræde for sidste Gang. I Dagens
Anledning opførtes der en Kantate af Holger Drachmann med Musik
af Kapelmester Johan Svendsen. Da Tæppet gik op, saa man
Vilhelm Bissens smukke Holbergstatue, omgivet af hde
Theatrets Personale, mens et Kor afsang Kantatens første,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
