Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 14. December 1884 - Edgren-Leffler, A. Ch. Lighed. Skizze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lighed.
Skizze af A. Ch. Edgren-Leffler.
I3e nygiftes Lejlighed var oplyst. Alt stod der
saa nyt og smukt og moderne, og alt var saa
komplet, som havde ilet været Resultatet af mange Aars
Anstrengelser.
Det var det ogsaa paa sin Vis; men Bruden,
som dette 1 Ijem stod og ventede paa, hun vidste
intet om disse Anstrengelser eller om nogle
Anstrengelser overhovedet.
Forældrenes Hjem var just ikke rigt, men
Faderen havde store Indtægter, og Familien havde
kostbare Livsvaner. Og ikke gik det an at byde
en Pige med saadanne Vaner et tarveligt eller
halvfærdigt I Ijem. Derfor var hele den Sum, Faderen
gav til Udstyr, blevet kjobt op strax, endskjønt det
havde været nok saa godt at have haft lidt tilovers
til extra Udgifter, saasom Mandens Gage just ikke
var til Overflod stor.
Men for den unge l’ige syntes det saa
selvindlysende, at naar hun kom fra det ene smukke Hjem,
der blev baaret oppe af Faderens Arbejde, saa skulde
det ny Hjem, der blev baaret oppe af Mandens
Arbejde, ikke staa tilbage for det gamle. Færre og
mindre Værelser, naturligvis — det var jo netop
det, som var saa nysseligt og morsomt — men
alting komplet.
Og da den lykkelige lille Brud satte sin hvide
Silkesko paa Brüsselertæppet i sin egen Dagligstue,
var hun ganske visl henrykt over sit smukke Hjem,
men hun fandt det dog aldeles i sin Orden, at hun
skulde have alt dette til Foræring og for intet,
ligesom hun hidtil i hele sit Liv havde faaet alting til
Foræring, uden at hun nogen Sinde havde behøvet
at gjöre noget derfor.
Hun reflekterede ikke engang over, af hvem
hun havde faaet alle disse (Javer. Hun troede, at
det var af hendes Fader, og dermed var den Sag
klar. Og at hvert eneste Møbel, hver eneste lille
Gjenstand i hendes Hjem havde en Historie, derpaa
tænkte hun aldeles ikke. Ejler rettere, hun tænkte,
at det var just det morsomme ved dette lille ny
Hjem, at det laa dér som en blank Tavle, paa
hvilke <h\ hun og han. skulde skrive deres Historie.
Han havde Smag for Antikviteter og havde en
Gang foreslaaet, at de skulde kjøbe en Del gamle
Møbler. Jeg synes om gamle Sager, havde han
sagt. »De er interessante de har en Historie.
»Men jeg vil ikke have, at vore Møbler skal
have nogen anden Historie end vor, havde hun
svaret med et Smil, som med ét gjorde denne
kommende Historie fuld af de rigeste Løfter. Saa kjøbte
han de ny, en Smule banale, moderne Møbler med
den største Tilfredshed, thi han vidste jo, at de vilde
faa Stil og Karakter ved den Historie, hvis første
Blad nu ristedes af to i hinanden krystede I lænder.
Skade blot, at hele denne smukke Droin var en
Illusion; thi skjønt hverken han eller hun tænkte
derpaa, saa havde virkelig Møblerne en Historie og
det just ikke den allergladeste.
Tæppet fortalte om en Mængde fattige Vævere
nede i Frankrig, der sled og slæbte fra Morgen til
Aften for en ussel Lon med næsten ingen Glæder
eller Adspredelser. Det udskaarne Bnrd fortalte om
NORDISK UGEBLAD.
Kjebenha vn.
Udkommer hver Soiwiae.
Nr. 11.
14. December 1884.
j Kr. Kvartalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
