Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 14. December 1884 - Edgren-Leffler, A. Ch. Lighed. Skizze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. lo.
HJEMME OG UDE.
34
en duelig Ex-Kunstner, der havde drømt om at blive
Billedhugger og en Gang havde vundet en IVis i
Akademiets Modellérskole, men af Mangel paa Midler
havde maattet blive Haandværker hos en Mester,
der ikke gav ham en Fjerdedel af, hvad hans dygtige
Arbejde havde indbragt. Endogsaa Bøgerne i
Bogskabet fortalte kjedsommelige Historier om bleggule,
rundryggede Sættere — ja om det saa var
Jönkö-pings-Tændstikkeme havde de noget ubehageligt at
tale om — om unge Piger med Benedder i
Kjæ-verne. foraarsaget af Fosfor-Forgiftning.
Hele det smukke, jomfruelig uberørte, forv
entningsfuldt straalende i det lille Hjem var en
Øjenforblindelse; i Virkeligheden hviskede det i alle
Hjørner og Kroge om Sorger, Nod, Uretfærdighed,
Undertrykkelse og forkuede Existensen
Men som en svunden Tids Herskerinde tog den
unge Brud glad og sikker paa sin ubestridelige Ret
dette Hjem i Besiddelse — uden saa meget som at
ofre en eneste Tanke paa alle de usynlige Slaver,
hvis Arbejde og Forsagelse hun havde at takke for
hver eneste af de Gjenstande, som vare samlede
omkring hende, for at gjøre hendes Liv behageligt og
komfortabelt.
Hun havde dog en vis uklar Følelse af — ikke
af, at man ikke har Ret til at leve af andres Arbejde,
thi det troede hun ikke, at hun gjorde, men af sin
Mands, og han skulde naturligvis forsorge sin Hustru
— men af, at det dog er en Pligt for et voxent
Menneske at bestille noget andet end at more sig.
Hun vilde være nyttig. Som ung Pige havde hun
just ikke havt noget at gjøre, med Undtagelse af, at
hun havde taget en Smule Undervisning i Sprog og
Musik, samt været med i en Syforening for fattige
Børn, hvor der læstes højt i en eller anden
dan-nendec Bog, det vil sige en Roman, thi anden mere
direkte belærende Læsning ansaas for tung.«
Men nu var hun gift. og havde hun nu og da
som ung Pige følt en vis hemmelig Utilfredshed ved
at leve saa uvirksom, medens Brødrene arbejdede
saa godt som hele Dagen, saa forsvandt denne
Følelse nu helt og holdent, thi nu vidste hun, at hun
havde Ret til at blive betragtet som et nyttigt
Medlem af Samfundet, og hun begyndte med en vis
Beklagelse at tale om en stakkels ung Piges unyttige
Tilværelse.
Nu lever hun altsaa ikke længer af andres
Arbejde. Det er sandt, andre Hænder end hendes
slagte Kjødet, bage Brødet og kjærne Smørret, som
kommer paa hendes Bord, inen til Erstatning for
dette Arbejde, som andre hver Dag og hver Time
udføre for hende, gjør hun vel noget, som de
andre-fir deres Vedkommende nyde godt af? Hendes
Mand er hele Dagen paa sit Kontor;’ efterhaanden
som Familen voxer, maa han skafte sig forøgede
Extra-Indtægter, og det begynder at blive mere og
mere sjældent, at han har en ledig Time. Men hvad
bestiller hun imedens?
Saadan Klokken otte om Morgenen vaagner
Fruen — for saa vidt hun ikke har været ude om
Aftenen forud og er kommet sent hjem, i hvilket
Fald hun naturligvis sover ud, endskjønt
Tjenestepigen, som kom og hentede hende, eller sad oppe
og ventede efter hende, maa være vaagen ved
sædvanlig Tid.
Hun staar op, klæder sig selv paa, forlader sit
Sovekammer og gaar igjennem Lejligheden, som .–kal
være Opvarmet og gjort ren, og ind i Spisestuen, hvor
Frokostbordet skal være dækket, og hvor hun tager
Plads med sin Mand og Børnene, der allerede have
været inde i Sovekamret og sagt god Morgen, efterat
de vare blevne vaskede og klædte paa af fremmede
Hænder.
Efter Frokosten sendes de større Born til
Skolen, efter at Mama selv har smurt deres
Frokostsmørrebrød, de smaa sendes ind i Barnekammeret,
Manden tager sin Frakke for at gaa til sit Kontor,
Konen borster hans Hat.
Tak. min Ven, nu er det godt.«
»Nej, vent - her er den ikke rigtig blank.
Aa jo — giv mig den blot — jeg har ikke
Tid til at vente længer.
Men Fruen bliver ved at borste.
Hør, det er sandt, < siger hun, som om det
just nu fløj igjennem hendes Hoved, ..vil du give mig
lidt Husholdningspenge, inden du gaar?
Hvad for noget? Nu igjen! Du fik jo forrige
Uge. Det kan virkelig ikke gaa paa den Maade.
Pengene løber jo som igjennem et Sold. Nu maa
jeg snart rejse et Laan igjen. Og saa et nyt Laan
for at betale det med.
Men hvad vil du, at jeg skal gjøre? Jeg sparer
jo saa godt, jeg kan.«
Ja, det forstaar sig — saadan hedder det
altid.
Vil du se min Husholdningsbog ? - spørger
Fruen med den forurettede Uskyldigheds blussende
Kinder.
-Nej. Tak! Hvad hjælper det mig, om
Udgifter og Indtægter stemmer i din
Husholdnings-bog. naar de i ethvert Fald ikke gjor det i
Virkeligheden. Det er nok for mig at vide, at jeg ikke
fortjener saa meget, som du bruger.
»Som jeg bruger! Taarer! To Tikronesedler
indtil videre.
I Sporvognen træffer Manden en af sin Hustrus
Veninder, som spørger ham. hvorfor hans Frue har
svaret Nej paa Indbydelsen til at blive Medlem af
Foreningen for gift Kvindes Ejendomsret.
Oprigtig talt — fordi jeg ikke er nogen Ven
af disse Emancipationsbestræbelser. Al Poesi i
.Egte-skabet gaar tabt, hvis Hustruen er aldeles uafhængig
af Manden.
Dette siger han med fuld Overbevisning ti
Minutter efter Scenen i Entreen.
Fruen gaar imidlertid ud i Kokkenet og giver
Kokkepigen Ordre til Indkjob af Mad for Dagen,
.sætter selv en Smule Frugt og Vin til Side, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
