Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 13. 28. December 1884 - Steenbuch, Axel. Moderglæde. Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. lo.
HJEMME OG UDE.
162
med hendes og regnede ud, om der var Udsigt til,
at Barnet vilde blive smukt, naar det voxede til, og
en Skjønhed, naar det blev voxen. Hun spejdede i
Fruens Miner med en Spænding, som flk hende til
at holde Aandedrættet tilbage, og hun knyttede
Hænderne mod Brvstet o? maatte stemme Tænderne
* o
mod hinanden for ikke at skrige, da hun endelig saa
Fruen bøje sig ned over Barnet og kysse det paa
Panden.
Hun følte, at nu blev det helt taget fra hende.
I det samme saå Damerne op paa hende og
studsede. Og da lod hun træt Armene synke og
bøjede Hovedet.
Hvad hedder hun?« spurgte Fruen.
»Theodora!«
>Det betyder Guds Gave! sagde én af
Damerne. De blev alle med ét religiøst bevægede og
vare enige om, at Navnet var et godt Varsel. Det
Barn vilde blive Fruen til Velsignelse.
Guds Gave! — den fattige Moder formede de
samme Ord med sin Mund, men uden at lade dem
faa Lyd. Og hun satte et Spørgsmaalstegn efter;
det betød, hvem egentlig det Barn havde været en
Guds Gave til.
Fruen gav Tjeneren Ordre til at bede
Grossereren komme ind.
Og strax efter kom han, tændende sin Cigaret
paa Dørtrinet, med døsige Øjne, som om han nys
havde sovet, og med Mønstret af en Sofapude
trykket af paa den ene Kind mellem Bakkenbarterne og
Næsen.
Fruen løftede triumferende Barnet i Vejret.
3Hvad synes du? spurgte hun.
Aah! — hvad synes Damerne ?
>flun er sodK
Vel! — han bukkede — »hun er sød!
Fruen saa op paa ham. s Saa beholde vi hende
altsaa?«
Som du vil, min elskede! Han saa hen paa
Moderen. »Er det —r
»Ja, det er Moderen!
Ja, min gode Kone!’ sagde han, men føjede
spørgende til: eller Pige?«
Hun gjorde en lille Bøjning med Hovedet.
Altsaa, min gode Pige! vi beholde Barnet,
men naturligvis kun paa den Betingelse, at De aldrig
nogen Sinde lader det vide, at De er Moder til det.«
Naturligvis!« gjentog alle Damerne.
Hun saa overrasket op paa ham og blev ved at
se, som om hun ikke forstod ham.
Herregud! hvad gaar der af Pigen? spurgte
han. Saa gik han tæt hen til hende og sagde: Kan
De ikke forstaa det: enten er De Moder til Barnet,
og saa tager De det med Dem igjen; eller ogsaa er
Fruen dér Moder til det, og saa bliver det her. Et
og samme Barn kan da ikke have mere end én
Moder, véd jeg.
Nej, nej! skreg hun forfærdet og gjorde et
Skridt frem.
Fruen tog uvilkaarlig fastere om Barnet og strakte
sin anden Haand afværgende ud.
Nej, lad hende bare tage det igjen!« sagde
Grossereren. Tigge Folk om deres Børn, vil vi dog
ikke.
Fruen løftede nølende Barnet op, men saa
fattede Moderen sig, traadte tilbage igjen, sogte et
Øjeblik at bekæmpe sig og sank derefter ned paa
Gulvet, hulkende og rokkende med Hovedet.
Damerne blev blege; en og anden af dem
bevæget. De rejste sig og vilde hen til hende; men
Grossereren vinkede til dem, at de skulde blive, hvor
de var. Han bøjede sig ned over hende og spurgte:
Sig mig, min Pige! kan De ernære Barnet?
Hun saå ikke op men rystede paa Hovedet.
»Vil De beholde det alligevel? spurgte han
videre.
Hun gav intet Tegn til Svar, og han gjentog
Spørgsmaalet flere Gange. Hun hulkede stærkere og
stærkere, men tilsidst rystede hun atter paa Hovedet.
Da betydede han Fruen, at Barnet skylde bringes
bort, og hun gav det til Husjomfruen og hviskede
til hende, at den Lille strax skulde i varmt Bad.
Moderen mærkede ikke, hvad der gik for sig,
men blev liggende og rokkede frem og tilbage.
Grossereren tog sin Tegnebog frem: »Lad os se!
sagde han. »Hvor gammel er Barnet?
Damerne sagde ham det.
Naa! halvtreds i Pleje- og Kostpenge for hver
Maaned og hundrede extra — det bliver fire
hundrede. Han bød nogle Sedler hen til hende, men
hun strakte ikke Haanden ud efter dem, og han
puttede dent tilsidst i hendes Lomme.
Damerne nikkede rørt hen til ham. TIvor det
er smukt af Dem!« sagde de.
Bagatel!« — han slog ud med Haanden —
naa! ja, saa er den Sag altsaa i Orden.
Pigen blev imidlertid liggende, og Fruen gik da
lien til hende og hviskede: De maa ikke være saa
bedrøvet! jeg skal virkelig nok være god imod
Barnet.«
Ved Lyden saa Pigen op, skjød derpaa Fruen
til Side og saa sig om, rejste sig heftig og kastede
hurtige Blik Værelset rundt. Og saa blev hun
staaende, med stive Træk og Hænderne
sammen-vredne. Men med ét slappedes hendes Legeme, og
hun næsten krøb, langsomt og udmattet ud ad Døren,
som Tjeneren aabnede for hende.
Hun gik hjem i en egen dump, sløv, ureflekteret
Sindsstemning.
Inden hun naaede Hjemmet, var hendes Moder
kommen tilbage fra Hospitalet. Den gamle spurgte
ikke, da hun kom, men forstod strax, hvad der var
hændet, og gik lidt omkring fra et Hjørne i Stuen
til et andet uden at tale.
..Din Fader er død!« sagde hun endelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
