Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 11. Januar 1885 - Verga. G. Foraar. Novellette. Oversat fra Italiensk af S. Schandorph - Giuseppe Ribera med Tilnavnet Spagnoletto. En Levnetsskildring. Efter Robert Dohmes Kunst und Künstler ved E. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193 I
HJEMME OG UDE.
. Nr. 16.
ham! Farvel du, som kommer efter ham! Du vil
gaa fra mig, som han er gaaet fra mig, Farvel! —
Stakkels Pige!
Og du, du stakkel« store Ølknejpekunstner, gaa
du kun og slæb din Lænke med dig; gaa og klæd
dig bedre paa og spis bedre hver Dag, gaa du hen
og berus disse Drømme fra gamle Dage med Dunst
af Tobak og Gin i de fjærne Lande, hvor ingen
kjender dig og ingen bryder sig om dig; gaa du kun
hen og glem Prinsessen for de andre Prinsesser
derovre. naar de Penge, der er samlet ved Kafédoren,
har bortjaget det sorgmodige Billede af det sidste
Farvel, I udvexlede i den uhyggelige Ventesal.
Og saa — hvis du kommer tilbage, hverken rig
eller fattig, eller dum, eller begejstret, eller synsk soin
den Gang — hvis du skulde træffe Prinsessen, saa
maa du ikke tale til hende om den skjønne, svundne
Tid, om hin Latter og hine Taarer, thi ogsaa hun er
bleven fed, hun tager ikke mere Klæder paa Kredit
hos Cordusio, hun vil ikke forstaa dig mere.
Og det e." — under Tiden — endnu sørgeligere.
Guiseppe Ribera meel Tilnavnet Spagnoletto.
En Levnetsskildring.
(lifter Robert Dohmes Kunst und Künstler; — ved E. H.
Lie Kur.nner-Biogratier og Karakterisuker, som Kejser Wilhelms
Bibliothekar Dr. ÅW-er/ Dohmc har samlet fra Tysklands mest
ansete Kunsthistorikere under Titlen < Kunst und Kunstler<
(Leipzig 1S79) udgjøre trods det kolossale Værks forskjelligartede
Pr.vg et overordentlig interessant Hele. Nedenstaaende
I.evnets–kildring af Guiseppe Ribera er forfattet af O. Eheniittinn og
tortjener Opmærksomhed paa Grund af sin jævne, upartiske Karakter.
Ribera er i og for sig en for vor Tid let tilgængelig
Kunstnernatur. Ingen, der har besogt vor kgl. Malerisamling, vil
glemme hans ypperlige, hedende Eremit (vistnok fejlagtig benævnt
> N’ebucadnezar«), som Galleriet besidder. I dette som i andre af
Riberas Billeder beundre vi i lige hoj Grad det energiske, men
aldrig raa i Opfattelsen, det inderlige, men aldrig sentimentale i
Udtrykket, det virtuosmæssig«-, men aldrig rutincagtige i Behandlingen.
Som Maler er han i hoj Grad moderne-. Hans Karnation er
aldeles mesterlig, og hans Billeder eje et Lys og en Varme, som
var han udgaaet fra en eller anden fransk Nutidsskole. Hans Liv
ng Naturel har givet Anledning til en Mængde mere eller mindre
romanagtige Biografier. Men man maa modtage Datidens
Beretninger med den varsomste Kritik; thi Ribera var en uomtvistelig
Partimand og som saadan udsat for at sværtes af sine
Modstandere, der i den Henseende ogsaa udrettede alt, hvad de
a vnede. Eaenmmtn har da ogsaa undladt at medtage andre
Anekdoter end saadanne, der kunne bidrage til at belyse Riberas
uhyggelige Samtid i Italien.
Italienske Lokalforfattere som Signorelli. Galanti
og Dominici have angivet Gallipoli i Provinsen
Lecce, det nuværende Terra d’Otranto, som Riberas
Fødested, uden at tage i Betænkning, at Tilnavnet
i/o Spagnoletto (den lille Spanier) næppe var
opstaaet, hvis det var i Italien, at han förste Gang
havde set Dagens Lys. Selv 0111 vel denne Angivelse
kun har fundet ringe Anklang, er det dog forst efter
at Iier/nudss*) paa Grundlag af et Daabsregister har
paavist, at Ribera er født d. 12teJanuar 1588 i Xativa
(Jativa). Valencias nuværende San Felipe, at man er
naaet til fuld Vished 0111 denne Malers Hjemstavn.
Selv har han tilstrækkelig nøjagtig dokumenteret sin
Herkomst paa et Billede af den hellige Mattæus:
’) Forfatter af et spansk Kunstnerlexikon.
7ns ep e de Ribeta espanol <h la eiutad de Xativa.
r eg/tø de Valencia, Aeaden/ico Romano anno 16jo.
Om hans Ungdom ved man kitn dette, at hans
Fader oprindelig bestemte ham for Videnskaben og
sendte ham til Universitetet i Valencia. Men Sønnen
foretrak dér at lære Maleriet af Francisco Ribalta1).
Naar han er udvandret til Italien er ubekjendt, men
hans Faders Forflyttelse dertil skal have givet
Anledningen. Nogle antage, at han forst har opholdt
sig i Neapel og her i Aaret 1606 nydt Caravaggios
Undervisning; andre mene, at dette er foregaaet
noget tidligere og ikke i Neapel, men i Rom.
Palo-mino:1) fortæller, at Ribera, medens han studerede
ved Roms Akademi, var saa fattig, at han fristede
Livet med de andre Disciples Levninger, og at
Lykken i den Grad havde glemt ham, at han endog
manglede de nødvendige Lapper til at dække sin
Nogenhed med. Men da han tilsidst indsaa, at lian
i Rom ikke kunde trives jævnsides med de mange
Konkurrenter, skal lian have forladt den evige Stad
endog uden sin Prakke, som han i et Værtshus havde
maattet efterlade i Pant. En anden Overlevering
lyder derimod paa, at en fornem, romersk Prælat
skal have interesseret sig for ham, understøttet ham
og endog optaget ham i sit Hus, hvor dog
Afhængighedens og Taknemmelighedens Lænker i den Grad
trykkede den unge. frihedselskende Kunstner, at han
skyndte sig med atter at unddrage sig
Gjæsteven-skabet. Ganske sikker synes dog kun den
Efterretning at være. at han forst har uddannet sig gjennem
Studiet af ældre Forbilleder i Rom og Parma, navnlig
efter Correggio, og derpaa har han, efter at have
udviklet sig videre i Venedig, sluttet sig til den
Retning, der bedst maatte stemme med hans Naturel,
nemlig Caravaggios. Dette sidste bekræftes simpelt
hen gjennem hans Arbejder, men om han og hvor
*j t’. i Castcllnno deila Plana 1551. f sammest. 1628,
Valenciaskolens Hoved, uddannede sig efter Seiat/mno ,/et I’iomho.
*) Maler og Forfatter, iden spanske Vaxnrr,* f. 1655, udgav
1(1. a. en Række Kunstnerbiografier (Madrid 1724).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
