Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 11. Januar 1885 - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman - Theatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 I_
Ja, svarede Kalinovitsch.
Ja, ja! Del er et godt Embede. Deres Formand har
ført et luxuriost Liv og dog tjent sig en Formue. Det er et
godt Embede! sagde han drævende.
Kalinovitsch gjorde en Grimace.
Naa, hvor har De saa været ansat tidligere? spurgte
Postmesteren efter en Pavse.
Det er først to Aar, siden jeg forlod Universitetet i
Moskov, og jeg har endnu slet ikke haft nogen Ansættelse.^
Universitetet i Moskov? Naa ja, naa ja, Herre. Dér
har mange lærde Mænd faaet deres Opdragelse. Aa, Herre
Gud, aa, Herre Gud! sagde Postmesteren og vendte Øjnene
mod Himlen.
Der opstod igjen en længere Pavse.
»Er det længe siden, De tog fra Moskov? spurgte han
saa igjen.
i Jeg kommer lige derfra..
»Ja, ja saamænd, det er ikke lang Tid. Jeg gad nok
vidst, hvad man dér mener om, al en Komet vil gaa over vor
Horisont.
Kalinovitsch betragtede nvsgjerrigt den gamle.
(Fons»!!«).
£
THEATREME
Privattheatrene have nu udspillet deres Ilolbergforestillinger.
Dagmartheatret opforer en lille Nyhed, »Borgruinen , der er
ganske net trods .’Emnets Usandsynlighed og enkelte sodladne
Steder, der have for »tysk et Præg til at kunne gouteres af" mere
adruelige Nordboer. Den moderne Poesi har haft den heldige
Virkning paa os, at vor Sans for ilet .egte er bleven skærpet, og
og »lerfor modtager Publikum kun forloren Romantik med et Sinil,
hvad da ogsaa forleden viste sig ved et lille Stykkes Opforelse paa
l’olketheatret. Korøvrigt er lir. Caros Borgruinen < trods sine
Svagheder ganske morsom og gives ret godt, især er Frøken Lerche god.
lir. Cetti spiller ret livfuldt; men hans Sprog er højst besynderligt.
Vi véd ikke, orn det skal være stytt söutenu at sige »aavcrtale< og
• Kjøbbinand-, i alt Kald passer det daarligt sammen med »Tro
baclur ! Skulde denne rutinerede Skuespiller ikke kunne beherske
sit Sprog bedre? Afvexlende med den uopslidelige • Kroken Nitouche •
gives dernæst Sardous morsomme gamle Stykke >Den forbudne
Fiugt’, der fremkalder -aa ustandselig en Latter, at man har ondt
ved at folge med hele Tiden. Stykket er urimeligt, men friskt og
fornøjeligt. Man følger med Glæde den solle Advokat, der endelig
vil smage den forbudne Frugt, paa alle hans halsbrækkende Van
dringer og under gjærne denne filistrøse Fyr, at han kommer saa
galt fra det. lians Rolle spilles godt af Hr. S. Neumann. Fru
Krum ser brillant ud som den forklædte Korsikanerinde og optræder
med tilborlig Flothed. Af Hr. Hagens Udførelse soin Kroværten
er det vanskeligt at bedømme denne Debutant, da han smører
meget tykt paa.
l’äa Folketheatret opføres lin Ilrud bag Kulisserne ai
Meilhac og Halévy, en overordentlig lystig Farce, som faar en
fortræffelig Udforelse. Hovedlæsset hviler nu ogsaa paa solide Skuldre.
Den udmærkede Kunstner Hr. Aoll/ng har skabt en mageløs Figur
i sin »Grev Escarbonier og gjennemfwrer den i hver lille Bevægelse.
Ikke mindre fortræffelig er Hr. Zinek i sin dobbelte Egenskab af
Øvrighedsperson og Theaterdirektor, og Fru J. Hansen giver en
kostelig Fremstilling af Kru Capitaine«, som ikke formaar at træffe
Valget for sin Niece mellem det respektable og det mindre
res|>ek-table, da hun selv har prøvet og fundet Hehag i begge Dele. Vi
skidlc ikke give de enkelte Skuespillere Karakterer, men nøjes med
at sige. at de alle Inde til nt være fuldt ud med til Lystigheden,
og at Sammenspillet gjør det til en Fornøjelse at se denne
Forestilling. Sangene ere kjedelige. Foran denne kaade Farce, der
modtages med Latterjubel, gives en lille alvorsfuld dramatisk
Situation, »l Tide«, iler lærer unge Koner, hvordan de skal bære dem
ad, naar de er paa Veje til at blive deres Mænd utro. Det kan
jo være godt og nyttigt; tnen rier er ikke noget nyt i denne
»Situation ■, som opfordrer Konen
til at »tale« med sin Mand. Sligt
behover virkelig ikke at siges. Denne evige Brug eller Misbrug af
Sætninger fra »Et Dukkehjem« bliver lidt kjedelig i Længden. I
Ibsens Stykke foler tnan, at der kan og bør tales paa vedkommende
. Nr. 16.
Sted; det kan ogsr.a være meget godt her; men efter al den Tale
i >1 Tide« har mar. ikke Indtrykket af, at Situationen er synderlig
forandret; vi kan jo ikke tru det, fordi den unge Kone forsikrer
det; vi maa selv fole det. Tilmed er det saa temmelig grovkornet
at lade Forlovelseskort fra den farlige bedaarende Mand møde paa
Scenen, ligesom for at sige til Publikum: Nu kan I gaa hjem
og lægge jer, nu er hun garderet. I>et er højst uinteressant. Flere
Steder falder Dialogen meget godt; tnen det bele er kjedeligt, og
vi have kun dvælet lidt ved det for at opfordre den unge Forfatter
eller Forfatterinde til al tage kraftigere fat. Udførelsen er i det
hele god fra Hr. Reumert.■ Side, noget for klynkende fra Frk. Lydia
Sørensens.
Casino gjør prisværdige Anstrengelser for at h.evde sit Ry
50111 de Hotte Udstyrelsesstykkers Hjem. Med sit fantastisk-})urieske
Sangspil-, /)/,.-,etens Datter, liar det .spillet en god Trumf ud. det
vil ubetinget vise sig at være et Kassestvkke. Delle Sangspil bestaar
af ni Tableauer, hvoral" de otte tilfredsstille Kjøbenhavnerne»
Ynil-lingstilbojeligfced: at se deres egne Vinduer. Alle disse Tableauer
ere fortræffelige, og Virkningen af denne Øjenlyst paa Publikum er
saa stor, at man næppe kan hore Ørelyd af, hvad der siges paa
Scenen. Herved gaar der vel en Del Vittigheder tabte, men man
opfatter dog nok til at kunne sige, at ogsaa Dialogen er ganske
morsom. Tonen i Stykket er i det hele ret fri og behagelig; der
er jo nok Brandere, som mødes med et: • Au-aa -; men for Resten
er der mange kvikke Ting. Satiren over Pigeskoleforhold er
saaledes meget vellykket og Gymnastikscenen merl Sangakkompagnement
ligefrem kostelig. Udforeisen er i ilet hele heldig. Saaledes er
Hr .Stephensen, som plejer at tage for groft fat. særdeles god som Kong
Satan, og de Herrer Neumann og Hdsengreen gjøre i deres mange
Forklædninger det mest mulige ud af tieres vigtige Roller. Ogsaa
Fru Schwartz-,\’teisen er meget god og vandt stormende Bifald, da
hun meldte sig som Kjøbenhavnerinde i Helvede. Hele Personalet
er i Aktivitet og viser sig i de mangfoldigste Skikkelser 1 dei
bro-getle Kaos i Helvede og i kjølienhavnske Lokaliteteter. Udstyrelsen
er komplet og ofte overordenlig smagfuld. Helvedes Korgemak med
sine kvindelige Karyatider, sin Pragt af Ild. Guld, nøgne Skuhlre
og funklende Kjortler er overordentlig effektfuld. Øjet bliver næsten
slovet af al den brogede Glans. Melodierne ere heldigt valgte.
Det er en Korestilling, som Kasino har .Ere af.
Rettelse.
Ved en Fejltagelse er i sidste Nr. glemt, at Turgjénjews Breve
ere oversatte fra Russisk ved Prof. Tkfr Lange.
Otto Borchsenius træffes i Reglen hver Sagnedag mellem 3
og 4 i sin Bolig. Amaliegade l‡, ♂■ Sat.
Johannes Magnussen træffes i Reglen hver Søgnedag mellem
2 og 3 Studiestmde 16, 3. Sal.
Indhold; Foraar. Novellette af G. trerg,i. Overalt fra ballende »f S. Sc/unt■
,torph. — Coiseppe Ribera med Tilnavnet Spagnoletto. En lxrnei;-’.:il<lring.
(Efter K«!-.-n t\>nmri Kun.t und Kinuilcr « I //.) — En Rundrejse. Ar
Kulür /.-ta. Ved t. S. — Tnsend Sjaele. Roman af Alex:V t’:irs-:.« (Fortsat).
Theatrene. — Bekjendtgjørelser.
HJEMME OG UDE.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
