Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 17. 25. Januar 1885 - Lange, Thor. Under Kysten af Ithaka. Skizze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18.
I-IJEMME OG UDE.
214
lofter en spinkel Rogsojle sig lodret i Vejret.
Bakkedraget er Forbjærget Nedton paa Ithaka. Underlig
hvor bekjendt det tager sig ud med sin rodbrune
Lyngfarve, blode Bølgerunding øverst oppe og en
Strimmel solbelyst forneden. Røgen, som staar
derover, passer ogsaa paafaldende ind i et Billede, man
tror en Gang tidligere, uvist hvor og hvornaar, at
skulle have sét. Højere og højere i smaa Sæt og
Stod stiger den blaalige Røg, til den pludseligt bøjer
til Siden, ramt af et Lufttræk, der kommer strygende
ovre fra Bjærgene mod Ost og kruser Havet mellem
Ithaka og Fastlandet af Akarnanien. Derude gynger
et eneste stort hvidt Sejl, som for Dronningevind
bevæger sig over imod Øen. Saa nær var Odyssevs
en Gang sin Hjemstavn; ogsaa han saa Neritons
Bølgelinjer dukke frem og Rogen af den Ild, som
Hyrderne havde tændt oppe paa Bakkeskrænten. Da
faldt Søvnen over hans Øjne: ni Dage og ni Nætter
havde han siddet til Rors og selv holdt Skjødet af
Sejlet i sin Haand, for hurtigere at komme hjem.
Saa løste hans Mænd Baandet for Sækken, hvori
Vindene vare gjemte, og atter rev Stormen de
jamrende med sig ud over Havet tilbage til
Æolos’ Rige.
Vi styre op ad Sundet mellem Kephallenia og
Odyssevs’ Fødeø. Vandet er smult, og Skibet hölder
tæt ind under Kysten af Ithaka, saa tæt, at man
tror at maatte kunne række i Land med et
Stenkast. Neritons runde Kuppel falder forneden bråt
af mod Soen og synes at hvile paa en lav muret
Grundvold af graa Granitblokke. Hist og her spalter
Klippevæggen sig i Rifter; en af dem danner en
spidsbuet Grotte, ud over hvilken et Far Olivenbuske
bøje sig frem. Hojere oppe dækkes Skraaningen af
gult, falmet Græs, isprængt med Pletter af lyserøde
Stenbrækblomster, Lyng og grønne Purrer af en i
Syden almindelig lavstammet Granvæxt med blode,
atTaldendc Naale. Mennesker ere ikke at se; kun to
eller tre Steder inde fra Landet stiger Røgen op.
Den lige overfor liggende Kyst af Kephallenia gjor
heller ikke Indtryk af at være tæt befolket. Store
Skarer Sofugle flokke sig paa Sandet i Havstokken,
og over den smalle, hvide Strand hæver sig i stejl
Skraaning graat og ensomt Ænosbjærgenes takkede
Kam. Kun omkring en lille Vig, som skærer en
Trekant ud mellem Klipperne, er det grønt af
Vinhaver og Citronplantninger. Husene, som skimtes
derinde, er Landsbyen Sami, et Navn, der endnu
bevarer Klangen af det homeriske Same.
Spottende al episk Digtning og slet ikke i
Hexametrets Takt skratter en halv Snes hæse I K I
af Damppiben, der varskoer en Baad, som har lagt
sig paa tværs foran lige midt i Farvandet. Men
Baaden rører sig ikke af Pletten. Folkene deri ere
sysselsatte med Grækernes Yndlingssport at pilke
Torsk og lade fornemt Dampskibet gaa udenom,
hvad dette har vanskeligt nok ved at gjøre, da kun
en snæver Rende tæt under Kysten er tilstrækkelig
dyb for et større Fartoj. Kaptejnen bander dem
paa Italiensk, behændigt indflettende sit lille Forraad
af udsøgte græske Talemaader, og slutter med et
højrøstet: kcrata! hvilket Ord, der insinuerer en
uforskammet Tvivl om Troskaben af de
paagjælden-des Ægtehustruer, navnligt maa være krænkende for
de gode Mænd af Ithaka, hos hvem den dydige
Penelope endnu stadigt er i friskt Minde.
Skumstriben af Sølv og grønt trækker sig i Bue
hen over det blaa Sund, og Skibet holder atter ind
til Kysten. Hvor Neritons Runding sænker sig,
kommer en snæver Dal til Syne omtrent paa Midten
af Øen, der paa dette Sted næppe er over en halv
Mil bred. Et Par hvide Huse med fladt Tag ligge
ude ved Strandkanten bagved en Landingsbro:
Pladsen har Udseende af at være en Poststation eller
Færge. Det er de eneste Bygninger, vi bemærke
paa Ithaka. Staden, hvor Odyssevs’ Kongesal stod,
maa vel søges ved en Vig paa den østlige Bred i
Nærheden af Byen Vathi. Ind gjennem Dalstrøget
strækker sig en lille Olivenskov, som gaar et Stykke
op ad Foden paa det bratte Bjærg, der begrænser
Sænkningen mod Nord. Det er maaske Homers
Nei’on med de brusende Skove . Meget højere >ér
det ud til at være, og langt stejlere end Bakkerne
mod Syd, men Skoven er forsvundet, om den
ellernogen Sinde har existeret andet Steds end i Digterens
Fantasi. Den skarpe, støvgraa Bjærgkam mangler al
Plantevæxt; stenede Stier, formodenligt kun Furer,
som Vinterregnen har hulet ud, lobe i gule Striber,
den ene ved Siden af den anden, hovedkulds ned
over Skrænterne,
Den yderste Pynt af Øen er allerede synlig.
Langt ude foran skinne de hvide, lodrette Klinter
[)aa Santa Maura, Oldtidens leukadiske Klipper, fuldt
belyste af Solen, der begynder at dale.
Hvor Kysten af Ithaka sjipper, skærer en Fjord
sig et Stykke ind i Landet mod Syd. Udløbere fra
Ne’ion dække den som lange Dæmninger, og inden
for ligger Vandet blankt og violet spillende i varme
Skygger, rødlige som Vin. Nogle Buske staa nede
ved Stranden; en Trægruppe skimtes højere oppe;
det grønnes over Skraaningen, hvor Vandet siver
frem og danner Kildespring. Dette Sted antager
man er l’horkys’ Havn. Iler var det, at Phæakerne
landsatte den sovende Odyssevs; varsomt bærende
ham ind fra Skibet paa et Tæppe, lagde de ham
ved Foden af et Olietræ nær den dunkle Hule. hvor
Nymferne bo og de vilde Bier bygge Rede. Har
Odysseens Sanger selv set Ithaka? Den senere Tids
lærde benægte det og muligvis med Rette. Derpaa
ligger i øvrigt ingen Magt. Enkelthederne af Øens
Topografi lade sig ganske vist ikke bestemme efter
Homer, og dette er ogsaa fuldstændig ligegyldigt.
E11 pedantisk omstændelig Beskrivelse ’har Digteren
aldrig villet give. Han saa paa Sagen med Talentets
Øjne, der skjelne væsenligt Ira uvæsenligt og træffe
det rette i Kraft af Hjærtets Begavelse, som er den
fineste af alle, og uden hvilken ingen Kunst er til
Underligt, hvor hans Skildring stemmer overens med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
