Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 18. 1. Februar 1885 - Maffei, Giuseppe. Leo X. Fra Italiensk ved S. Schandorph - Pontoppidan, E. Transatlantiske Rejserindringer: I. St. Jan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
HJEMME OG UDE.
Gigtsmerter. Den bidske Satiriker Pietro Aretino
paastod i den Anledning, at Leo havde en sær
Natur, og at det ikke vilde være muligt for nogen
at bestemme, hvad der morede ham mest: de Lærdes
Dygtighed eller Narrenes Fjanterier, hvad der bevises
af, at han omgikkes lige saa meget med disse som
med hine og gjorde lige Stads af dem. Ofte fulgte
efter Uordets Glæder Morskaber som Spille- og
Jagt-partier, som Paven udelukkende hengav sig til nogle
Maaneder af Aaret, eller sceniske Forestillinger, som
han var saa indtaget i, at han kaldte nogle
Akademikere fra Siena, som særdeles godt spillede Komedier,
skrevne i deres egen Dialekt. Han bivaanede
Opforeisen af Kardinal Bibbienas Calandra , et af
de obskøneste Stykker, der nogen Sinde er skrevet,
og af andre dramatiske Digterværker, hvori de gode
Sæder vare meget lidet respekterede.
Men hvad der var til endnu mere Skade for
Kirken, siger Tirabochi, var, at de alvorlige
Videnskaber ikke bleve meget omhyggelig behandlede,
fordi Paven var særlig interesseret for Poesi og andre
morsomme Studier, og da just paa den Tid de nye
Kætterier (Protestantismen i sine forskjellige Former)
opstod, var der hverken mange eller udvalgte dygtige
Forsvarere af Kirken.
Midt under Festerne og Fornøjelserne glemte
Leo ikke Politiken; men hans vexlende Færd tillader
os ikke at faa ret Hold paa hans Politik. Han holdt
afvexlende med de kejserlige og Schweizerne mod
Frankrig, og med Franskmændene mod de kejserlige
og Schweizerne; han aabnede en rig Kilde for Italiens
Ulykke ved at puste til Krigen mellem Karl V. og
Frans I. i Haab om at erholde nogle smaa Lande
for sin Familie og Neapels Kongetrone for sin Broder
Giuliano. Mens han ret glædede sig, fordi
Franskmændene vare blevne besejrede og uddrevne af
Milano, og anordnede prægtige Fester i Rom og
svælgede i Nydelser i Villa Malleani, blev han syg
og dode pludselig den iste December 1521, uden at
kunne modtage Sakramenterne af den Kirke, hvis
Hoved han var. Nogle havde Mistanke oni Gift, og
Lægerne disputerede, om dette var Aarsagen til en
saa bråt Død. Men Muratori taler om en Fistel,
som havde ødelagt hans indre Dele. Paven blev 46
Aar gammel.
Transatlantiske Rejseerinclringer.
Al’ E. Pontoppidan.
I. St. Jan.
Paa en smuk, frisk Morgen laa en Halvbaad,
roet af 6 kraftige Negere, og ventede paa os ved
King’s Wliarf. Isen var allerede bragt om Bord, denne
allerførste Nodvendighedsartikel, naar man gaar
maroonirtg* i et tropisk Klima, og saa snart det
var lyst nok til at kunne se at styre, fløj Baaden
med raske Aareslag ud imod Mundingen af Havnen.
Derude blæste det køligt og friskt imod os, og smaa,
krusede Bolger brøde sig mod Baadens Forstavn.
Vi roede op langs Sydkysten af St. Thomas’ ode,
kratbevoxede Skrænter, hvor nogle faa halvvilde
Geder græsse. Solen stiger hurtigt i Troperne, og
da Halvvejen var passeret, bleve vi enige om, at der
kunde være Anledning til at tage en lille Hvil i Læ
og Skygge under et fremspringende Forbjærg. En
Morgen-Cocktail blev indtaget, medens Folkene lode
en mistænkeligt udseende, firkantet Flaske passere
rundt. De kunde imidlertid ogsaa nok behove en
Hjærtestyrkning for at samle Kræfter, til de skulde
ro os op mod den stærke Strom i Current hole,
Strømhullet, en smal Passage mellem St. Thomas og
den lille 0 St. James. Strømhvirvlerne her og imellem
St. Thomas og St. Jan kunne være saa stærke, at de
sætte Vandet i en kogende Bevægelse og kunne være
farlige for smaa Baade. Vort gode Fartøj gik
imidlertid glat igjennem og styrede nu Kursen mod
Cruzbay, som saas i det fjærne. Efter halvtredje
Times Roning havde vi tilbagelagt de 10 engelske
Mil og lob ind i den fredelige lille Bugt, hvor
Hovedstaden paa St. Jan ligger.
FLn lang Koralrevle strækker sig ud og holder
Vandet i Bugten saa stille som en Mølledam og saa
blankt som et Spejl. Pelikaner og Maager ere ivrigt
beskjæftigede med at fiske, og lade sig ikke
synderligt forstyrre af vor Nærværelse.
Det vilde være vanskeligt at finde et Sted, hvor
alt bærer et saa fuldt, næsten overvældende Præg af
Stilhed, Ro, næsten Død eller i ethvert Fald Slummer.
Man er udenfor Verden. Alt, hvad der hedder Energi,
Bevægelse, synes et dødt Bogstav uden Mening.
Endogsaa de urolige, krusede Smaabølger udenfor
tabe deres sidste Smule Liv og Kraft ved at brydes
mod Koralrevet, og forstyrre ikke Spejlbilledet af
Kysten i det stille Vand i Bugten. De høje Klipper
og Banker holde Passatvinden ude, og Bladene paa
Kokospalmerne ved Stranden hænge ubevægelige i
den stille, varme Luft. Ruiner af en Kirke og nogle
Stenhuse, samt en Snes slet vedligeholdte Træhytter
danne Byen . liggende spredte mellem
Bananplantninger i en Linje mellem den hvide Strandbred og
Kratskoven. Der er intet Spor af Liv; nogle
Smaa-grise og nøgne Negerunger sole sig mellem Hytterne,
en gammel Bedstemoder sidder i sin Dør og betragter
os, det er alt. Paa en isoleret Klippeknold ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
