Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 18. 1. Februar 1885 - Pontoppidan, E. Transatlantiske Rejserindringer: I. St. Jan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X r. 18.
Landfogdens Bolig, eller, som det hedder i det
officielle Sprog, det befæstede Thing- og Arresthus.
Landfogden boer her, den eneste hvide Mand i Byen
og Øens förste og eneste Embedsmand.
Vi gik op gjennem Gaden, skræmmende nogle
sorte, magre Grise, altsammen Hoved og Ben, og
passerede gjennem en efter Forholdene smuk Have
op til Landfogdens Hus, hvor vi modtoges med
sædvanlig vestindisk Gjæstfrihed.
Det befæstede Thing- og Arresthus er
omringet af en Mur med Bastioner, rigtignok en miniature,
men vel vedligeholdt og endogsaa med 2 Kanoner
uden Lavetter. Bygningen selv bestaar af en nederste
Etage af svært Murværk med Jærnstænger for
Vinduerne og gamle, jærnbeslagne Dore, og en overste,
luftig Etage af Træ, hvor Landfogden boer. Neden
under er der flere rummelige Arrester, der nu saa
godt som aldrig bruges; den eneste Arrestant under
vort Ophold, var ude at fange Hummer. Desuden
et gammelt Rustkammer, der indeholdt et Dusin
Flintmusketter fra forrige Aarhundrede, de vare
næsten ukjendelige af Rust, og Termiter og
Kake-Iakker havde fortæret næsten alt Træet. Der fandtes
desuden en Tønde fuld af Krudt fra Kristian den
jdes Tid, og en Felt-Kanon med den samme Konges
Navnetræk paa en ormædt, halvt sammenfalden Lavet.
Alle disse Antikviteter fore én tilbage til en svunden
Tid, da Kanonerne og Musketterne vare Alvor, og
da Kruclt og Staal vare i fuldt Arbejde paa denne
nu saa fredelige Plet. I Midten af forrige
Aarhundrede var St. Jan en rig og produktiv 0, fuld af
Tobaks- og Sukkerplantager. Afrikanske Negerslaver
indfortes i betydeligt Antal fra vore Faktorier paa
Guineakysten, og blandt andre kom til St. Jan flere
hundrede Slaver af Aminastammen, en af de vildeste
og mest utæmmelige Stammer paa Kysten. Det lille
Fort ved Cruzbay var garnisoneret med en Snes
danske Soldater, og Aminanegrene lagde en Plan om
at gjöre Opstand og bemægtige sig det og Øen. En
Del af dem bragte en Dag Brænde og Græs lil
Fortet; de havde skjult deres Græsknive og Øxer i
deres Byrde, og paa et givet Signal trak de dem
frem og nedsablede den overraskede Besætning.
Derefter rejste de sig over hele Øen, brændte Plantagerne
og dræbte de hvide. Kun paa enkelte Plantager
holdt disse sig, til der kunde komme Hjælp fra St.
Thomas, og de saaledes fik Undsætning og slåp over
Vandet til St. Thomas. Soldaterne herfra i Forening
med bevæbnede Borgere satte sig atter i Forbindelse
med Fortet, men formaaede intet mod Negrene i det
Indre. Øen var i disses Besiddelse i et halvt Aar,
indtil Gouvernøren sendte Bud til Martinique efter
Hjælp. De hvide Regjeringer vare i de Dage
solidariske lige overfor Negrene, og en Bataillon franske
Soldater sendtes hurtigt til Assistance. Nu fordreves
Aminanegrene efter en fortvivlet Modstand
efterhaanden fra deres Tilholdssteder i Bjærgene og
Skovene; omringede fra alle Sider i deres sidste
Tilflugtssted, dræbte den sidste Rest, tre hundrede i
228
Tallet, sig selv ved at styrte sig ned fra en stejl
Klippevæg i en dyb Kløft, som endnu paa Kreolsk
kaldes Guinea-negers gat. Endnu den Dag i Dag
er Stedet Skuepladsen for uhyggeligt Spøgeri; i
mørke Nætter høres Støj og Raab i ukjendte
Tunge-maal, og ingen Neger er at formaa til at komme
Kløften nær ved Nattetid. Et Øjenvidne har selv
fortalt mig derom. Jeg sejlede en Dag med en
Dæksbaad fra Tortola, som tog mig fra Roadtown
til St. Thomas. Det var en smuk, klar Morgen, og
vi løb for Passatvinden tæt op langs Kysten af St.
Jan. Vi passerede en fugtig, bregnegroet Kløft, der
strakte sig op i Landet, omgivet af stejle Brinker og
overbredende Klipper, der holdt Solen ude og selv i
den klare Morgenbelysning gav Kløften et uhyggeligt,
skummelt Udseende. Det er Guinea negers gat,
sagde min sorte Kaptejn. Han fortalte mig end videre,
at det var et meget slemt Sted ved Nattetid. En
mørk Nat, da Vind og Strøm var imod, kastede han
Anker i Læ af Kysten for at vente til Dag. Det
var netop ud for Kløften. Uhyggelige Lyde, som
fra kæmpende og døende, kom ud derfra, og Raab i
et Sprog, som ingen om Bord forstod. Støjen kom
nærmere ned mod Kysten, og tilsidst hørte han, at
de uhyggelige Gjæster kastede sig i Vandet og
svømmede ud mod hans Baad. Hurtigst muligt
halede han sit Anker ind og roede væk, og siden har
han ikke holdt af at komme der i Nærheden om
Natten.
Fra det skumle Rustkammer og de skumle
Minder fra en blodig Fortid begave vi os op i den
beboede Lejlighed, hvor alt var lyst og luftigt, og
hvorfra var en særdeles smuk Udsigt over Bugten og
Naboøerne, med smaa græsbevoxede Kly’er i
Forgrunden og Bjærgene paa St. Thomas i det fjærne.
Pelikanerne sloge ned næsten lige udenfor Vinduerne,
og Fiskene kunde ses dybt nede i det klare,
gjennem-sigtige Vand. Vi satte os til Frokostbordet, dækket
i et Værelse lige over den ærværdige Krudtfoustage
i Kjældcren, i det Haab, at den maa have tabt sine
exploderende Egenskaber paa Grund af
Alderdoms-svaghed.
Efter I’"rokost bestege vi Hestene, smaa og
uskoede, men sikre og udholdende. Vi begave os
paa Vej til en af Øens specielle Seværdigheder,
Vandfaldet og de karaibiske Klipperistninger. Vejen
eller rettere Stien gaar langs Øens Sydside, snart
over nøgne Bjærghojder, hvor man har en pragtfuld
Udsigt over Kysten med sine talrige Bugter, snart
igjennem skyggefulde Dale og Kløfter med en
forholdsvis frodig Vegetation. Vort Maal laa i en
saadan Kloft, hvor en lille Bæk rislede paa Bunden, og
Træer og Lianer voxede saa tæt, at vi maatte
efterlade vore Heste og gaa videre til Fods. Tilsidst
ligesom ender Kløften med en bråt Fjæld væg af en
Snes Alens Højde, og her kaster en lille Cascade sin
rigtignok temmelig vandfattige Straale ned i et Bassin
mellem Klipperne. Det hele er meget smaastilet,
men tiltalende, omgivet af tropisk Vegetation og
HJEMME OG UDE.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
