Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 18. 1. Februar 1885 - Bekjendtgjørelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18.
236
Indleveres «noi .nden Omdag Kl. 2.
Bekj endtgj ørelser.
Indlevere» til Br ir. Salmonur..
Holbergsgade 3.
Telefon Nr. 34.4■__
Pressens Udtalelser om
HEXEPRÆSTEN.
Iblandt de talrige fra forskjellige Lande indførte Boger, der er
kommet frem til dette Aars Julemarked, er der næppe nogen, der i
højere Grad end Hoffmanns Noveller egner sig til al trænge igjennem
i vide Kredse, heller ikke mange, som bedre fortjener at modtages
med Opmærksomhed. Det er kun fire Noveller, og smaa Arbejder er de
alle; hver af dem er imidlertid et virkeligt Kunstværk, sikkert komponeret
over en ny og smuk Idé og gjennemført i det enkelte med overordentlig
Omhu 02 med den fineste Smag. — Hexepræsten« er Bogens
Hovedstykke; den behandler ei nyt og interessant Emne med en saa gribende
Kraft, at man under Læsningen mindes om en af vor egen Literaturs
kosteligste Perler, Blichers En Landsbydegns Dagbog , tned
hvilken den ved sin Form og Stil har en Del tilfælles. 1 Form al" en
Række Breve og personlige Optegnelser iiver den et Billede fra den
forfærdelige Hexeforlolgelsernes Tid i Tyskland kort efter
Reformationens Indforelse; den, som indirekte skildrer sig selv i disse Papirer, er
en Slags Inkvisitor, en Stettiner Præst, hvis Ord har en saa sælsom
Magt over de for Troldom fængslede Kvinder, at de derved tvinges til
at vedgaa den Brude, de anklages for. Vidt omkring over hele
Pommern breder hans Ry sig, hin kaldes snart til den ene, snart til den anden
By for at bringe de forstokkede Hexe til Bekjendelse, og inden lang
Tids Forlob har han fort en Mængde af dem paa Baalet. Selv lider
han, som er en mild og elskelig Karakter, blod og kjærlig af Natur,
under denne sin Virksomheds haarde Kvaler; han ynkes inderlig over de
stakkels Kvinder, naar han sér dem i Bødlernes Hænder, men saa beder
han til Gud og faar saa ny Styrke til den Gjerning han tror sig
overdragen fra det hoje, til Kampen mod Djævlen og dennes Redskaber;
ingen anden end den onde selv kan det jo være, der frister ham til af
syndig Medlidenhed at svigte det hellige Kald. hvortil de prægtige
Kræfter er ham forundte. Saa^kommer Katastrofen, hvori har, gaar til
Grunde; hans Ojne aabnes paa rystende Maade — den, han har elsket
højst af alle, bidrager han til at faa dømt som Hex, men da han mødes med
hende i Fængslet, bliver hendes Uskyldighed hatn aabenbar, og–
— saa er de alle dode uskyldige! Endnu en Gang viser hans Ord
da sin Magt; da han for sidste Gang taler til Folket, bekjender sin
uhyre Vildfarelse og vækker sine Tilhorere til Erkjendelse af, at
de dømte Kvinder er omkomne brodefri, stormer Mængden Fængslet,
udfrier Fangerne, og slaar Øvrighedspersonerne ihjel; selv maa
han da lide Døden som Oprørsstifter. Det er, som man vil se,
ei ægle tragisk Emne, Hoffmann her har fundet, og han har
behandlet det i en Stil, som er det værdig; den psykologiske Skildring
er gjennemført med sjælden Styrke, og den antikverede Sprogtone
fastholdt paa en Maade, der ikke lidet bidrager til den betagende Virkning,
Digterværket gjør. Oversætteren har her ialt en vanskelig Opgave at
løse; han har magtet den ined ualmindelig Dygtighed. — Den anden
Fortælling Ærkeenglen Mikael , er et mindre storslaact, tnen ikke
mindre fint og ejendommeligt Arbejde, udmærket baade sotn
Vidnesbyrd om Forfatterens Kompositionsevne og fremragende Fortællekunst
og ved det Lune, hvormed især den kvindelige Hovedperson ei’ skildret
i al sin pudserlig naive Værdighed. — Ogsaa Fotinissa.« er et helt
originalt Kunstværk, i hvilket del dog maaske skorter Slutningsmomentet
lidt paa Holdning ... — Peerke Ira Helgoland« er en smukt udfort,
omend nogen slcizzeagtig Fortælling, hvor især Billedet afden unge Kone,
der har lorekominet sin Mand saa ubetydelig, men som dog viser Kratt
nok til i et afgjørende Øjeblik at frelse baade hans og andre Mænds Liv,
staar klart og smukt. - Hoffmans Novellerer, om man vil, gammeldags
Kunst; de har af den • moderne intet uden den gjennemførte
Karakter-skildring. Men der er jo endnu et Publikum, der elsker Poesien for
dennes egen Skyld, og i dette vil de sikkert linde taknemmelige Læsere.«
» Morgenbladet
Forfatteren fortæller smagfuldt og interessant og blander sin Stils
Farver just saaledes, som de Tidsaldre, hvorfra han henter sit Stof,
kræver. Hojst naar han dog i den Novelle, efter hvilken Samlingen
har faaet Navn, Hexepræsten , der giver en tin, psykologisk
Karakteristik af en fanatisk stettinsk Præst, hvis, om man saa tør sige,
magnetiserende Personlighed aftvinger den ene Kvinde efter den anden
Tilstaaelsen om at have staaet i Forhold til den onde, hvorefter den
nidkjære Præst lader dem brænde som Heve. Gribende er Omslaget
hos den unge Præst skildret, da Sloret falder fra hans Øjne, og han
indser, at det er lutter uskyldige, han har bragt paa Baalet. En egen
Tiltrækningskraft har Fortællingen ved at være "meddelt i Form af Breve
fra Hexepræsten selv til en Embedsbroder. Forfatteren, der i alle
Fortællingerne, som alt anført, viser sig som en øvet Stilist, har her
gjort et virkeligt Kunststykke ved i disse Breve til de mindste
Enkeltheder at efterligne Datidens snirklede Skrivemaade uden derfor at berøve
dem det Skjær af Naivitet og Troskyldighed, som trods alle Vildfarelser
hviler over Hovedpersonen. Oversætteisen er god. *
j Dagbladet«.
Vi have med største Interesse gjennemlæst denne Bog oe igjennem
dens fire Fortællinger stiftet Bekjendtskab med en Forfatter* af hvem,
saavidt vides, intet tidligere er oversat paa dansk. Vi vide ikke, om
han er ung eller gammel, om han har skrevet meget eller lidet, men
hans Noveller vise, at han er en Mand med et ikke almindeligt Talent,
ned en sjælden poetisk Begavelse og en udpræget Evne for fin og
dyb psykologisk Skildring. — Den’förste og største Fortælling,
; "Hexepræsten«, er en gribende, i Dagbogsform affattet Skildring
af en stakkels fanatisk, af Hexeforfølgelsesvanvidet besat Geistligs
Sjæleliv; med stor og ægte Kunst lader Forfatteren ham i et Sprog
og en Fremstilling, der tober dybtgaaende Studier i det tode
Aarhundredes Literatur og et intimt Kjendskab til hin Tids hele aandelige
Tilstand, aflægge sine Bekjendelser om sin forfærdelige Virksomhed
som nidkjær Hexeforfølger, indtil lian faar Øjnene op for den
frygtelige Vildfarelse, hvori han har svævet, og bliver til en Oprører imod
den i Djævletro og Vankundighed forblindede Øvrighed, hvis tro og
lydige Tjener han hidtil har været. Den hele Fortælling, der i mangt
og meget minder oin Sten Blichers klassiske En Landsbydegns
Dagbog 0» giver et i al sin Uhyggelighed slaaende sandt Tidsbillede
fra en af de sørgeligste Perioder i den menneskelige Forvildelses
Historie, er en lille Perle, der i rent æsthetisk Værd opvejer
hundreder af moderne realistiske Fremstillinger. Ogsaa i de
tre andre Fortællinger Ærkeengelen Mikael , Fotinissa og Peerke
fra Helgoland- viser Hoffmann sig som en Novelleforfatter af første
Rang; Prisen bærer vel »Ærkeengelen Mikael«, en ualmindelig
yndefuld og tned et eget Præg af gediegen, om Novellens gamle Mestre
mindende Humor, fortalt Historie fra Renaissancetidcn. Oversættelsen
er i enhver Henseende fortrinlig, og særlig er det lykkedes Hr.
Magnussen i Hexepræsten-. at give Sproget det rette gammeldags Præg..
»Dagens Nyheder«.
Hexepræsten
og andre Noveller
af Hans Hoffmann.
Autoriseret Oversættelse ved
Johannes Magnussen.
Forlagt al Brødr. Salmonsen.
Pris 2 Kr. 25 Øre.
Faas i a 11 e Nordens Boglader.
forlæggere:
BRDR. SALMONSEN.
redaktører:
OTTO BORCHSENIUS OG JOHANNES MAGNUSSEN.
bogtrykker:
F. E. BORDING.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
