- Project Runeberg -  Hjemme og Ude. Nordisk Ugeblad /
285

(1884-1885) With: Otto Borchsenius, Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 8. Marts 1885 - Macchiavelli, Niccolo. Belfagor. Novelle ved S. Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder

HJEMME og UDE.

NORDISK UGEBLAD.

Kjøbenhavn.
Udkommer hver Søndag.
Nr. 23. 8. Marts 1885.
3 Kr. Kvartalet.

Belfagor.



Novelle af Niccolò Macchiavelli. Ved S. Schandorph.

Den berømte italienske Politiker, Historiker og Tænker
Macchiavelli (1469—1527) var tillige en fremragende Digter. Hans
»Mandragora« er en af Lune sprudlende, men som alle Tidens
komiske Digtninger voldsom obscøn Komedie, hans lyriske og
novellistiske Digtninger høre til Tidens betydeligste. Her følger en
Prøve paa den sidste Art. Et Sagn vil, at han skal have tænkt
paa sin egen Hustru. Den snørklede periodiske Stil er
Renæssancens efter Latinens Syntax formede italienske Prosastil, som allerede
Boccaccio indførte.

Man læser i den florentinske Histories gamle
Aarbøger, hvad man alt véd af en hellig Mands
Fortælling, hvis Liv blev højt prist af alle hans samtidige,
at han, fordybet i sine Bønner, midt under disse skuede,
hvor utallige Sjæle af hine stakkels dødelige, som omkom
i Guds Unaade, alle eller for største Delen i Helvede
kun klagede over, at de ene og alene ved Giftermaal
havde styrtet sig i en saa stor Ulykke. Ved denne
Omstændighed bleve Minos, Rhadamanthys og de
øvrige Dommere i Helvede satte i højlig Forundring,
fordi de ikke godt kunde tro paa slige Bagvaskelser
mod Kvindekjønnet. Da imidlertid Klagerne tog til
fra Dag til Dag, og den behørige Beretning om
denne hele Sag ogsaa var aflagt til Pluto, saa kom
det til den Beslutning hos ham at drage dette
Tilfælde ind under moden Overvejelse med samtlige
Helvedes Fyrster og i Følge denne træffe de mest
passende Forholdsregler for at opdage Bedraget og
finde Sandheden ud ved Sagen. Altsaa
sammenkaldte Pluto en Rigsforsamling og talte der saalunde:

Ihvorvel jeg, mine elskelige og tro, ved
Himlens Tilskikkelse og Skæbnens uigjenkaldelige
Bestemmelse behersker dette Rige og derfor ikke kan være
underkastet nogen Domstol i Himlen eller paa Jorden,
saa har jeg dog, fordi det er forstandigere, at de
mægtige underkaste sig Lovene og indrømme andre
deres Ret, besluttet at indhente eders Raad, hvorledes
jeg skal forholde mig i en Sag, der ellers saare let
kan falde ud til Vanære for vort Herredømme. Thi
alle de Mandssjæle, som komme til vort Rige, sige
jo, at deres Hustruer ere Skyld deri. Men da dette
synes os umuligt, og vi befrygte, hvis vi i Kraft af
denne Beretning fældede en Fordømmelsesdom, kunde
vi blive udskregne for at være altfor grusomme, og
hvis vi ikke gjorde det, da kunde blive kaldte altfor
slappe og uretfærdige; da fremdeles nogle Mennesker
fejle af Letsind, andre af Uretfærdighed, men vi maa
undgaa denne Dadel fra begge Sider og ej vide,
hvorledes vi skulle fange an dermed, saa have vi
stævnet eder hid, at I skulle staa os bi med jert
gode Raad, for at bevirke, at dette Rige ogsaa kan
bestaa for Fremtiden og med uantastet Hæder.

Den foreliggende Sag syntes enhver af disse
Fyrster højst vigtig og vel værd at give Agt paa.
Ogsaa vare de alle enige med hverandre deri, at
Sandheden nødvendigvis maatte udgranskes; men om
Art og Maade vare Meningerne forskjellige. En holdt
for, at man skulde sende ét, en anden, at man
skulde sende flere Bud op til Jorden, for at de under
menneskelig Skikkelse personlig kunde udforske, om
Tingen virkelig forholdt sig saa. Mange andre mente
derimod, at man ej behøvede at gjøre saa mange
Omstændigheder; man skulde kun tvinge et Par

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjemogude/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free