Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 26. 29. Marts 1885 - Edgren-Leffler, A. Ch. Nogle Londoner Typer. Prædikanter, Folketalere og Samfundsreformatorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"Nr. 21.
HJEMME
OG UDE.
324
Øjne, tynd og skarp Stemme. Alle Personer med
en vis Indkomst skal faa Stemmeret efter den ny
Reformbill, undtagen Idioter, Forbrydere og
sindsforvirrede. Hore da alle Kvinder til en af disse
Kategorier? — Man taler om den Beskyttelse, den
Opmærksomhed og Hensynsfuldhed, vi er Gjenstand
for fra Mændenes Side. Ja, naar vi er unge, smukke
eller interessante. Men hvilken Beskyttelse har ikke
enhver Mand inodt af en af os paa den Tid, da han
var lille, styg, hjælpelos og uinteressant! Latter og
Bifald. Mændene gjor Kur til os i Selskabslivet,
men vi opvarte dem om Hverdagen.
Mrs. Fawcett, Enke efter den berømte, nylig
afdode, blinde Generalpostdirektor, der tillige var
liberalt Medlem af Parlamentet, tager Ordet. Hun er
fin, ladylike. har en blod Stemme, et lille rundt
Ansigt med en smilende Mund, hoj Pande og milde
lyseblaa Ojne. Mr. Gladstone ytrede en Gang, at
for at være en god Medborger var tre
Hovedegenskaber vigtige: Selvbeherskelse, Selvfornægtelse og
Taalmod under Prøvelser. Maa jeg nu spörge, er
det Mændene, der fortrinsvis har gjort sig bekjendte
ved disse Egenskaber? Eller er disse ikke snarere
den mest karakteristiske Beskrivelse af Kvindens
traditionelle Natur? — Den politiske Stemmeret vilde,
siger man, blot vende sig til Skade for Kvinden selv.
Men hvorfor? Hvorfor skal det samme, der er en
saa stor Velsignelse for Manden, være en Forbandelse
for Kvinden? Er vi saa modsatte Væsner, og dog
begge Mennesker? Det er vel sandt, at vi ikke er
samme Naturer som Mændene, men just fordi vi er
forskjellige, kan Mændene ikke repræsentere os.«
Hvem er det, der nu taler? Lady Harbcrton.
Hende med t/u- divided skirt*. Ja saa. Jeg ser
naturligvis paa hende med stor Interesse. Men hun
ser jo ud omtrent som de andre. The divided skirt,
den tvedelte Nederdel, ser ingenlunde ud som et l’ar
Mandfolkebenklæder. Den er saa vid, at den falder
som en almindelig Kjole, kun noget kortere, Draperiet
om Hofterne ligner den almindelige Overkjole. Den
ny Mode omfatter imidlertid ikke blot Kjolen. Alle
Klædningsstykker fra det inderste til det yderste er
rationelle baade med Hensyn til Form og Stof.
Løsnet er: Befrielse fra Modens Slaveri, en fornuftig,
sund og bekvem Klædedragt.
Men ler man da nu ikke ad de Kvinder, der
optræde i dette Kostyme? Jo vist ler man ad dem.
Men de ler igjen ad de andre, der endnu er Slaver
af det Tyranni, hvorfra de har frigjort sig. Og for
en engelsk Kvinde er ofte det at have Mod til at
lade de andre le ad sig en Uge saa vigtig Egenskab
ved Karakteren, som for en fransk Dame at være
comme il fant.
I-a dy Ilarbertons Tale gaar i samme Retning
som de andres. Der forekommer aldrig nogen
Opposition i disse Moder. Man kommer sammen,
ikke for at overbevise hverandre, thi alle
tilstedeværende nære de samme Anskuelser, men blot for
at give sin Mening Udtryk. Den uindviede fore-
kommer hele dette Spilfægteri mod en fraværende
Fjende næsten latterligt. Man kan næppe forstaa, at
de talende kan gjøre sig den L’lejlighed at være
livlige, bidende, overbevisende, blot for at sige hverandre,
hvad alle vide i Forvejen og hvad ingen har den
ringeste Lyst til at tage til Gjenmæle mod. Men
denne Slags Demonstrationer hore nøje sammen med
det engelske Samfund, og det er muligt, at de
paavirke den offentlige Mening. Da Kvindernes Sag var
uigjenkaldelig tabt i Parlamentet, blev der øjeblikkelig
truffet Forberedelser til et nyt Slags Møde, et
Indignations Møde. Her blev der udslynget skarpe
Ytringer mod Mr. Gladstone og de liberale; man
maatte nu begynde at sætte sit Haab til de ellers
med Hensyn til Reformer uforbederlige Lorder, der
var gunstig stemte mod Kvindens Sag, fordi de
haabede i denne at linde en Modvægt mod Farerne
ved den udvidede Stemmeret. Det hed her om
Gladstone: Han havde Forudsætningerne til at blive
vor Fører, men han har sveget os. Og man hørte
temmelig aristokratiske og hovmodige Bemærkninger,
saasom: Jordarbejderne paa vore egne Godser skal
saaledes blive vore Herrer. Kvinder med Formue
og Dannelse skal staa tilbage for disse dumme
Arbejdere.
Naar man hører slige Ytringer, kan man forstaa,
hvorfor Mrs. Besant nu aldrig mere deltager i
Forhandlingerne om Kvindens Stemmeret. Hun har
gjort den arbejdende Klasses Sag til sin, medens
derimod de andre Damer fremfor alt repræsentere
Kapitalens Interesser.
Miss Muller, Medlem af Bestyrelsen for Englands
Skoler, Dr. phil. fra Cambridge, en meget anset
Dame, optræder.
»Herefter har vi kun <5n Taktik at følge. Man
vil have Krig med os, lad der da blive Krig! Naar
man ikke vil tilkjende os Medborgeres Rettigheder,
saa har vi heller ikke saadanne Pligter. Lad os paa
ny gjenoptage det gode gamle engelske Princip for
Krigsførelse — Skattenægtelse. Ikke paa fredelig
Vis, nej, paa en saa ubehagelig, drillende Vis som
muligt, med saa meget Spektakel som muligt. Hor
nu, hvorledes jeg har i Sinde at gaa til Værks.
Man truer med Udpantning. Jeg giver mine Tjenere
Ordre til ikke at aabne Døren til mit Hus for andre
end mine Venner. Udpantningsfolkene tvinges da
til at gjøre Indbrud. Man tillyser Avktion over mine
Ejendele. Jeg sammenkalder alle mine Venner og
alle, der er interesserede i Sagen. Man tager et af
mine Møbler. Mit øvrige Bohave lader jeg tilslaa
mig selv. Dette gjentager sig hvert Aar. Det bliver
baade kostbarere og besværligere for mig end at
betale mine Skatter, men det bliver ogsaa betydelig
besværligere og kostbarere for Myndighederne. Vi
faar da se, hvem der til sidst sejrer.
Flere Damer erklærede sig rede til at lolge dette
Exempel. Og de vil gjøre det sejgt og ihærdigt,
indtil de sejre. Det kan man ikke tvivle om, naar
man har set noget af den Energi, hvormed de om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
