Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
med et særdeles fornøietSindz især den Salme: «Jesn din søde
Forening at smage’f etc.;-det fjerde Vers: «Ho«r dog, o Jes1.i,
din kurrende Due, Hyrde, opføg dit vildfarende Lam, Vrer mig
blandt Myrra en læskende Drue, Lutre mit Hjerte fra Simd
og fra Skaiit; Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive-, Sorii kun
udvortes gjør ærba·r og fin, Aanden lad Loveri i Hjertet ind-
skrive, At jeg i Sandhed maa kalde mig din." Ved dette Vers
følte han i sin store Legems Afmægtighed en stor Opløftelse,
foldede Hænderne sammen, og stræbede at sige Ordeiie efter,
som haii neppe kunde udstamme. Den sidste Aften han levede,
ndviste han et fornøiet Sind, og af hans Geberder kunde man
se, han var i Bon. Oiti et lidet kom hans Kone og læskede
ham, hvorpaa han smilede ad hende. Nogle Øieblikke derefter
sagde han til hende: Nn er jeg færdig! Hvorpcra han straks efter
sendte sin Aand, som vi har Grund til at tro, til alle Aandernes
Fader.
Gud give mig og alle Naade, at vi kunne med et levende
Haab i vor fiste Stund befale vor Aand i vor himnskelske Faders
Hat-itid, Amen.
Yndrea Yndersdatterss er sødt parr Gaarden Nyhns i
Nasz Sogn; hendes Fader døde, førend hiin saa Dageris Lys,
og Modereii formanede hende til et kristeligt Liv; dog Ungdom-
mens Lyster var ikke i det første bøielige dertil, men det varede
ikke længe, førend den almægtiges Aand rørte hendes Hjerte;
hun faldt iGraad, og fortred meget sin Letsindiglred, blev der-
efter glad i Herren og fattede et nyt Forsæt til at tjene den
levende Gud. Ja hun var af de trohjertige inderlige Sjæle;
især voksede hendes gndelige Sind det sidste Halvciar hun levede;
thi hendes største Glæde var at tale om Gttd, og hvorledes man
skulde leve, saa man kunde do salig. Verden blev hende mindre
og mindre kjær; dog agtede hnnGnds legemlige Gaver. Him
sagde, at hun ventede at hendes Tid« ikke blev lang. Otte Dage
—«) Det var denne Andrea Andersdatter, der har·været min Kone iinoesten
et Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
