Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
før hun døde, talede hutr med mig om Kjendetegn paa den levende
Tro, om Død og Evighed. Jeg sagde, at den levende Tro htrer
sig med Længsel til Gud, at den troende vil elske ham og synes-
han ikke gjør det, samt at Troeir er svag; thi den sande Tro
arbeider i Skrøbelighed. Jeg sorklarede Jesu Ord: De, som tro-
paa mig, om de end dø, skal de dog leve; men hvo, som lever
og tror paa mig, skal aldrig dø; hvilke forstaaes saaledes: At
om de end udstaa Sjæleangst over sin Ufuldkommenhed, og denne
Angest lignes ved Død, saa skal de dog leve, fordi de har gaaet
igjennem Gjenfødelsen, stredet for at behage Gud, og intet an-
det begjæret; men hvo, som har stridt saa trolig i Tideti, at
han ikke har levet sig selv, men i Guds Søns Tro, det er: Levet«
i Guds Kjærlighed og ganske overvundet sig selv, han har For-
visning om Naade, der opsluger al Dødsfrhgt for den tilkom-
mende Straf, og er fornøiet med at fare herfra; det kaldes: Han
skal aldrig dø, Joh. 11 Klip. 26 V. Saadanne Samtaler havde
vi ofte. Da hnn blev syg, og især da Sygdommen blev sterkest,
udviste hun en stor Taalmodighed, og var glad, naar nogen vilde
tale med hende om aandelige Ting. Endelig forstod jeg, det lak-
kede til hendes Gttde. Jeg saa hmi havde nogen Strid, for hmr
lagde Hænderne sammen, og hendes Ansigt viste, hun havde et alvor-
ligt Arbeide; thi da spurgte jeg hende, hvorledes det stod til med
hendes indvortes Bevidsthedj svarede hun: Jeg beder. Jeg spurgte:
Hvad beder dn om, min kjære Kone? Hun svaredes At komme
igjennem Dørtærskelen i Guds Hus; og atter sagde hun, at hun
kjendte et Glinit af Guds Naade. Efterat jeg havde læsket hen-
des Legems Tør«hed, faldt jegiVø1t for mig selv, om at være for-
nøiet med Guds Vilje, og for hende, at hun maatte dø i den.
saligste Tid, hvilket jeg selv har ønsket og ønsker. Saa gik jeg,
til Sengen, da var hun overmaade glad, smilede flere Gange til
mig, tog mig ved Haandett, drog mig ned til sig og bad Farvel,
hvorpaa Døden indfandt sig. Vist sørgede jeg for dette Baands
Opløselse, dog mer for at jeg og vor Søn kunde leve saa i Tideii,
at vi kunne findes i de evige Boliger;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
