Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Miss Brooke - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Vil Du saa ikke aabne den store Skuffe i
Skabet og tage Juveelskrinet frem.“
Æsken stod snart aaben foran dem, og de
forskjellige Juveler bleve udbredte i en straalende
Række paa Bordet. Det var ingen stor
Samling, men nogle af Smykkerne udmærkede sig
ved en sjelden Skjønhed, og det, som navnlig
ved første Øiekast maatte erkjendes for at være
det smukkeste, var et Halebaand af violette
Amethyster, smagfuldt indfattede i Guld og et
Perlekors med fem Brillanter i. Dorthea tog
det strax op og lagde det om Søsterens Hals,
hvor det sluttede saa tæt som et Armbaand;
men denne Cirkel passede netop til Celia, og hun
kunde selv see, at det var Tilfældet, i det
store Pillespeil ligeoverfor hende.
„See der Celia! Det passer til din lyse
Musselins Kjole. Men Korset maa Du bære
til de mørke Kjoler.“
Celia søgte at undertrykke et Glædessmil,
idet hun sagde: „Dodo! Du maa selv
beholde Korset.“
„Nei, nei, min Kjære, nei,“ sagde Dorothea,
og holdt Haanden op, som om hun vilde
frabede sig det.
„Jo, det maa Du virkelig; det vilde passe
for Dig — for Exempel til din sorte Kjole,“
sagde Celia indtrængende. „Det kunde Du da
gaae med.“
„Ikke for Alt i Verden, ikke for Alt i Verden.
Et Kors er det Sidste, jeg kunde bære som
Smykke.“ Dorothea gjøs let.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
