Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Miss Brooke - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Det er nu den sidste September, og det
var den første April, Onkel gav os dem. Du
veed, han sagde, at han indtil da reent havde
glemt dem. Jeg troer virkelig, at Du slet ikke
har tænkt paa dem, siden Du lagde dem i
Skabet derhenne.“
„Nuvel! Men vi ville jo dog aldrig bære dem.“
Dorthea talte i en hjertelig, halvt kjærtegnende,
halvt forklarende Tone. Hun havde Blyanten
i Haanden og tegnede en lille Sideplan i
Marginen dermed.
Celia rødmede og saae meget alvorlig ud.
„Jeg synes, kjære Søster, det viser Mangel paa
Agtelse for Moders Minde at gjemme dem
uden at tage Notits af dem. Og,“ tilføiede
hun, efterat have betænkt sig lidt, med et dybt
Suk, „Halsbaand ere nu ganske
almindelige, og Madame Poinçon, der endog i mange
Retninger var strengere end Du, pleiede at
bære Smykker. Og Christne i Almindelighed —
der er visselig Kvinder i Himlen nu, der have
baaret Jubeler.“ Naar Celia indlod sig paa
at argumentere, følte hun sig virkelig i
Besiddelse af en vis aandelig Styrke.
„Du har altsaa Lyst til at bære dem?“
udbrød Dorothea ganske forundret over denne
Opdagelse. „Saa er det jo rimeligt, at vi faae
dem frem. Hvorfor har Du ikke sagt mig det
før? Men Nøglerne, Nøglerne!“ Hun
pressede Hænderne mod Hovedet, som om det var
hende umuligt at huske, hvor de vare.
„De ere her,“ sagde Celia, der længe havde
paatænkt og forberedt denne Forklaring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
