Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Miss Brooke - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Celias Samvittighed sagde hende, at hun
aldeles ikke havde havt Uret; det var ganske
naturligt og rigtigt af hende at gjøre dette
Spørgsmaal, og hun gjentog for sig selv, at Dorothea
var inconsekvent; enten skulde hun have taget
sin fulde Andeel af Juvelerne, eller, som hun
først selv havde sagt, givet Afkald paa dem alle.
„Jeg er vis paa — idetmindste haaber jeg
det,“ tænkte Celia, „at jeg ligesaa godt kan bede,
fordi jeg bærer et Halsbaand, og jeg indseer
ikke, hvorfor jeg skal rette mig efter Dorotheas
Meninger nu, da vi begynde at tage Deel i
Selskabslivet, skjøndt hun naturligviis selv bør
gjøre det. Men Dorothea er ikke altid consekvent.“
Saaledes sad Cecila taust bøiet over sit
Broderi, indtil hun hørte Søsteren kalde paa sig.
„Kom herhen Kitty og see paa min Plan;
jeg troer næsten, at jeg bliver en stor
Architekt, hvis her ikke findes umulige Trapper og
Kaminer.“
Da Celia bøiede sig over Papiret, lagde
Dorothea kjærtegnende sin Kind imod Søsterens Arm.
Celia forstod denne Handling. Dorothea indsaae,
at hun havde havt Uret, og Celia tilgav hende.
Saalænge de kunde mindes, havde Celia
indtaget en ærefrygtsfuld men tillige kritiserende
Stilling ligeoverfor den ældre Søster. Den
yngre havde altid baaret et Aag, men hvilken
Skabning har ikke sine private Meninger under
Aaget?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
