Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Miss Brooke - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og dette Armbaand,“ sagde Dorothea. Idet hun
derpaa lod Haanden falde ned paa Bordet,
sagde hun i en anden Tone: — „og dog,
hvilke stakkels Mennesker er det ikke, som finde
saadanne Ting, arbeide paa dem og sælge dem!“
Hun taug atter, og Celia antog, at Søsteren
vilde give Afkald paa Smykkerne, hvilket hun i
Overeensstemmelse med sin Charakteer burde gjøre.
„Ja Kjære, jeg vil beholde disse,“ sagde
Dorothea bestemt. „Men tag de øvrige Sager
bort tilligemed Æsken.“
Hun greb sin Blyant uden at tage Juvelerne
af og saae endnu paa dem. Det var hendes
Mening ofte at bære dem for at fryde sit Øie
ved de rene Farver.
„Vil Du bære dem i Selskab?“ spurgte
Celia, der iagttog hende med dyb Nysgjerrighed.
Dorothea saae hurtigt paa Søsteren. Trods
alle de indbildte Fuldkommenheder, hvormed
hun smykkede dem, hun elskede, besat hun dog
en skarp Dømmekraft. Dersom Miss Brooke
nogensinde skulde naae den fuldkomne
Ydmyghed, vilde det ikke være af Mangel paa indre Ild.
„Maaskee,“ sagde hun lidt stolt. „Jeg veed
ikke, hvor dybt jeg kunde synke!“
Celia rødmede og blev ulykkelig; hun
indsaae, at hun havde fornærmet Søsteren og turde
ikke engang takke hende for Smykkerne, men
lagde dem ned i Skrinet og bar dem bort.
Dorothea var ogsaa ulykkelig, idet hun forsatte sin
Tegning og spurgte sig selv om, hvorvidt hendes
egen Tale havde været, som den burde, i den
Scene, der var endt med dette lille Udbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
