Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Miss Brooke - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
141
dighed havde et Anstrøg af satirisk Bitterhed,
der stadigt blev fornyet og aldrig ganske holdt
tilbage uden ved en stærk Følelse af Taknem-
lighed imod dem, der istedetfor at fortælle
hende, at hun burde være tilfreds, gjorde Noget,
for at hun skulde blive det. Hendes Grimhed
var af den gode menneskelige Art, som i Al-
mindelighed findes under alle Bredegrader.
Rembrandt vilde med Fornøielse have malet
hende og faaet hendes brede Træk til at frem-
træde paa Lærredet med et Udtryk af intelligent
Ærlighed. Thi Ærlighed og Sandhed vare
Marys Hoveddyder, hun forsøgte hverken at
skabe Illusioner eller indlulle sig selv i dem,
og naar hun var i godt Humeur, havde hun
Lune nok til at lee ad sig selv. Da hun til-
fældigviis fik Øie paa sig og Rosanmndei
Speilet, sagde hun leende:
„Hvilken bruun Plet jeg er ved Siden af
’Dig, Rosyt Du er ikke nogen klædelig Led-
fager.“
„Neil Ingen tænker paa dit Ydre, Du
er saa fornuftig og nyttig, Mary. Skjønhed
har egentlig saa lidt at sige,“ sagde Rosamunde,
idet hun vendte Hovedet om til Mary, men
dog først kastede endnu et Sideblik ind i
Speilet.
„Du mener min Skjønhed,“ sagde Marh
noget ironisk. .
Rosamunde tænkte: „Stakkels Marh, hun
optager de venligsie Ord ilde.“ Høit sagde
hun: „Hvad“ har Du taget Dig til i den
sidste Tid?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
