Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Gammel og ung - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
156
om i Landet. En Kjvdstademand, der har
Sands for det fælles Vel. burde altid gjøre
Sit til at forhindre, at Alt, hvad der er lidt
hævet over det Almindelige, søger til London.“
Et af Lydgates Fortrin var en Stemme, der
sædvanligviis var dyb og klangfuld, men i det
rette Øieblik kunde blive dæmpet og blid. Der
var over hans hele Væsen udbredt en vis kjæk
Forventning om Held, en Tillid til egne
Evner, der blev styrtet ved hans Foragt sor
alle uole Hindringer-, som han endnu ikke kjendte
af Erfaring. Men hvad der gav denne Stolt-
hed sit Præg af Elskværdighed, var det Udtryk af
god Villie, der laa i hans Ansigt. Mr.Buls
strode syntes maaskee netop saa godt om ham
paa Graad af den Forskjel, der var i deres
Væsen og Holdning, og han var virkelig lige-
som Rosamande tilfreds med, at han var en
Fremmed i Middlemarch. Man kan begynde
saameget med et nht Mennesket — endogsaa
begynde selv at blive bedre.
„Jeg skal skaffe Dem Leilighed til at give
Beviser paa Deres Iver ved at betroe Dem
Overopsynet med det nhe Hospital. Med Hensyn-—
til det gamle have vi jo allerede vundet Hoved-
punktet —- jeg mener Valget af Dem. Og nu
haaber jeg. at De ikke vil ghse tilbage for at
opvække Slinshge og Mishag hos Deres Col-
legaer ved at fremstille Dem som Refor-
mator.“
„Jeg vil ikke rose mig af min Tapperhed,“
sagde Lydgate smilende ; „men jeg maa tilstaae,
at jeg venter mig Fornøielse as en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
