Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Gammel og ung - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligere og mere sorsuskede ud end Malerierne,
hvis De kunde hængeg ov paa Væggene.“
Dorothea aabnede atter Læberne, som om hun
vilde sige noget mere, men betænkte sigog taug.
„De er altfor ung-— det er en Anakkonisme
for Dem at have saadanne Tanker,“ sagde Will
energist med en hurtig Hovedryften, der var
ham egen. „De taler, som om De aldrig havde
kjendt nogen Ungdom. Og nu vil De gaae
hen og lukke Dem inde i et Steensængsel paa
Lowick; det er, som om De skulde levende be-
graoes. Jeg kan blive gal ved Tanken derom!
Jeg vilde hellere ønske aldrig at have seet Dem end
tænke mig Dem med en saadan Fremtid sor Øie.“
Will srhgtede atter sor, at han var gaaet for
vidt, men den Mening, vi lægge i Ordene, as-
hænger oste as vor Følelse, og der oar saamegen
Venlighed i hans næsten vrede Beklagelse, at
Dorothea, der altid med Varme havde omfattet
sine Omgivelser, uden at møde synderlig Gjen-
gjæld, følte sig opfyldt as Taknemmelighed og
svarede med et blidt Smiil:
„Det er meget venligt as Dem at være saa
bekymret for mig. Det er, fordi De ikke selv
holder as Lowick, og nu engang har sat Deres
Hu til et ganste andet Liv. Men Lorwick er
det Hjem, jeg selv har valgt mig.“
Den sidste Sætning blev udtalt med et næsten
høitideligt Tonesald, og Will vidste ikke, hvad
han skulde svare derpaa, siden det ikke kunde-
nhtte ham at salde ned sor hendes Fødder og
fortælle hende, at han var rede til at døe for
hende; det var tydeligt, at hun ikke forlangte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
