Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Gammel og ung - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
273
„Men De holder dog ikke af mig; jeg er
bleven en ubehagelig Tanke sor Dem.“
P„Aldeles ikke,“ sagde Dorothea med den op-
rigtigste Venlighed. „Jeg holder rigtig meget
af Dem og interesserer mig for at see, hvad De
vil tage Dem for. Jeg troer sast paa en naturlig
Forskjeli Menneskenes Kald. Hvis jeg ikke
havde den Tro, antager jeg, at jeg vilde være
meget sneverhjertet — der er saamange Ting
foruden Malerier, som jeg er aldeles uvidende
om. De aner vist neppe, hvorlidt jeg kjender
til Musik og Literatur, som De er saa godt
inde i. Jeg gad vidst, hvad der vil vise sig at
være Deres Kald; maaskee De bliver Digter.“
„Det kommer an derpaa. At være Digter,
er at have en Sjæl, der er saa hurtig til at
opfatte, at ikke den ringeste Egenskab undgaaer den,
og saa let til at føle at Opsattelsen kun er en Haand,
der spiller med smukt ordnet Variation paa Be-
vægelsens Strenge — en Sjæl, hvori Kundskaben
øieblikkelig gaaer over iFolelsen og denne kaster
Glimt tilbage som et nht Organ for Følelser-.
Man kan kun af og til have denne Betingelse.“
„Men De ndelader Versdannelsen,“ sagde
Dorothea. „Jeg troer, den er nødvendig til at
faldende Digteren. Jeg forstaaer godt, hvad
De mener med Kundskaben, der gaaer over til
Følelse; det har jeg selv erfaret. Men jeg er
vis paa, at jeg aldrig vilde kunne skrive et Digt.“
„Det er et Digt —- og det er at være den
bedste Deel af en Digter — hvad der udgjør
Digterens Bevidsthed i hans bedste Øieblikke,“
sagde Will begeistret.
Middlemakch. 1. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
