Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Gammel og ung - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Jeg er glad ved at hore det,“ sagde Doro-
thea med en klar Latter og saae paa Will med
munter Taknemmelighed iBlikket. „Hvilke ven-
lige Ord De siger migi“
„Jeg vilde ønske, at jeg kunde gjøre Noget,
som De vilde kalde venligt-at jeg nogensinde
kunde vcere om end kun til ringe Nytte for
Dem. Men jeg frygter for, at jeg aldrig faaer
Leilighed hertil.“ Will talte med Iver.
„Hvorfor ikkel“ sagde Dorothea hjerteligt.
„Den kommer nok; og jeg skal huske, hvor godt De
mener det med mig. Jeg haabede ogsaa, at vi
skulde blive Venner, da jeg første Gang saae
Dem — paa Grund as Deres Slægtskab med
Mr Casaubon.“ Der var en sugtig Glands
i hendes Øine, og Will var sig bevidst, athans
egne avlvde Naturens Lov og fyldtes med Taarer.
Hentydningen til Mr. Casaubon vilde have sor-
dcervet Alt, hvis Nogeti dette Øieblik kunde have
fordærvet den milduende Magt og blide Værdighed
i hendes ædle, nmistaenksomme Uskyldighed.
„Der er een Ting, som De allerede nu kan
gjøre,“ sagde Dvrothea, idet hun reiste fig og
bevæget gik op og ned ad Gulvet. „Lov mig,
at De ikke igjen vil tale til Nogen om denne
Sag — jeg mener om Mr.Casaubons Skrifter
— De forstaaer mig nok, paa den Maade.
Det var mig, der fik Dem til det. Det var
min Feil. Men lov mig det.“
Hun var standset ligeoverfor Will og saae
alvorligt paa ham-
„Det vil jeg gjerne love Dem,“ sagde Will,
der dogidet Samme rødmede Hvis han aldrig
mere maatte sige et bittert Ord om Mr. Ca-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
