Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
32
„Ethvert Menneste kan værenheldigt, Marv,
og ude af Stand til at betale til den Tid,
han havde troet at kunne det. Der findes ingen
bedre Mand i Verden, Marh, end din Fader-,
og dog har han været i samme Tilfælde.“
„Hvorledes tør Du anstille en Sammenligning
mellem Fader og Dig, Fred?“ udbrød Marh
med dyb Indignatiom „Han er aldrig kommen
iForlegenhed, fordi han har tænkt paa sin egen
Fornøielse, men fordi han altid har tænkt vaa
det Arbeide, han gjorde for Andre. Og han
-l,j:arbarbeidet haardt for at erstatte Enhver sit
a ’“
„Og Du troer, at jeg aldrig vil forsøge paa
at gjøre Noget godt igjen, Math. Det er ikke
ædelmodigt at tænke saa ilde om et Menneste.
Naar Du har faaet Magt over ham, synes jeg
at Du kunde benytte den paa en bedre Maade,
men det forsøger Du aldrig paa. Nu stal jeg
imidlertid gaae,“ endte Fred mat. „Jeg stal
aldrig igjen tale til Dig om Noget. Det gjør
mig meget ondt, at jeg har voldt Dig saamegen
Sorg —- — mere tan jeg itle sige-.-
Marh havde ladet sit Arbeide falde og saae
op. Der er ofte noget Moderligt, selv i en
ung Piges Kjærlighed, og Marys haarde Er-
faringer havde tidlig modnet hende. Ved Freds
sidste Ord følte hun en øieblikkelig Smerte,
noget Lignende, som en Moder føler ved de ind-
bildte Sal eller Skrig as et uartigt, omstreifende
Barn, der let kan fare vild og tomme tilSladr.
Og da hendes Øine, idet hun saae op, mødte
hans mørke fortvivlede Blik, fik hendes Med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
