- Project Runeberg -  Middlemarch : Studier af det engelske Provindsliv / Anden Deel /
55

(1873) [MARC] Author: George Eliot
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som vi dømme forbigangneTing. Den Fortrhllelse
var løst, der havde hvilet over alle Gjenstandene i
Værelset indtil hendes omstreifende Blik mødte
den lille Gruppe af Miniaturportraiter og der
tilsidst saae Noget, der havde faaet nyt Liv og
Betydning, det var Billedet af Mr. Casaubons
Tante Julia, der havde indgaaet det ulykkelige
Ægteskab — af Will Ladislaws Bedstemoder.
Dorothea kunde næsten tænke fig, at det var
levende——dette fine Kvindeansigt, der dog havde
et saa bestemt Udtryk, en Særegenhed, som det
var vanskeligt at fortolke. Var det kun hendes
Venner, der havde fundet, at dette.Ægteskab
var ulykkeligt? Eller havde hun selv opdaget,
at det var et Feilgreb og ndghdt bittre Taarer
i den stille, barmhjertige Rat? Hvilken uendelig
Erfaring syntes ikke Dorothea at have faaet,
siden hun først saae paa dette Billede.
Hun følte et nvt Slægtskab med det, som
om det havde Ore for hendes Bekymring
og kunde see, hvorledes han betragtede det.
Her var en Kvinde, der havde kjendt til Van-
skeligheder i Ægtestanden. Men Farverne bleve
stærkere, Læberne og Hagen shntes at blive større
og at udstraale Lys, Ansigtet blev mandligt og
saae paa hende med det bevidste Blik, der siger
den, paa hvem det falder, at hun er altfor in-
teressant til, at den ringefte as hendes Bevæ-
gelser maa gaae ubemærket eller ufortolket hen.
En levende Glæde gjennemfoer Dorothea;
hun smilede uvilkaarligt, og idet hun vendte
sig bort fra Portraitet, satte hun sig ned og
saae op, som om hun igjen talte til en Skik-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 18 17:36:20 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midmarch/2/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free