Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kelse, der ftod foran hende. Men Smilet for-
svandt, da hun vedblev at grunde og tilsidst
sagde hun høit:
„Det var grusomt at tale saaledes! Hvor
sølgeligt — hvor forfærdeligti“
. Hun reiste sig hurtigt, forlod Værelset og
ilede ned ad Corridoren, følgende en uimod-
staaelig Trang til at see sin Mand og spørge
ham, om hun kunde gjore Noget for ham.
Maaskee var Mo. Tucker gaaet og Me. Ca-
saubon ene i Bibliotheket. Hun havde en Fø-
lelse af, ot al Morgenens Mørke vilde forsvinde,
naar hun blot kunde see fin Mand glad over
hendes Nærværelse
Men da hun naaede den mørke Egetrappe,
kom Celta op ad den, og nedenfor stod Me.
Brooke og vexlede Hilsener med Me. Casaubon.
„Dodoi“ sagde Celia paa sin korte Maade;
detpaa kyssede hun Søsteren, hvis Arme om-
slyngede hende, og sagde intet Mere. Jeg troer,
at de begge udgjod nogle hemmelige Taarer,
imedens Dotothea løb ned ad Trapperne for
at hilse paa sin Onkel.
„Jeg behøver ikke at spørge om, hvorledes
Du har det, min Kjære,“ sagde Me. Brooke
efter at have kysset hende paa Panden. Du
har nok befundet Dig vel i Ram imellem Fræ-
eomalerier og Antiker? Men Causaubon er
lidt bleg, som jeg lige har sagt ham; at studere
strengt i Ferien er at drive det for vidt.“
Dorothea kastede et hurtigt Blik paa sin
Mand, ængstet ved Tanken om, at de, der saae
ham efter en længere Fraværelse, kunde op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
