Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog. Tre Kjærligheds Problemer - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham, men han arvede det musikalske Talent.
Jeg kan huske hans langsomme Gang og magre,
hvide Hænder; kun een Dag staaer tydelig for
mig, da han laa syg, og jeg var meget sulten
og kun havde et lille Stykke Brød.“
„Ak, hvilket forskjelligt Liv fra mit!“ sagde
Dorothea med dyb Interesse, idet hun foldede
Hænderne i Skjødet. „Jeg har altid havt
fuldtop af Alt. Men siig mig, hvorledes
kunde det være — Mr. Casaubon kunde da
ikke have kjendt Dem dengang.“
„Nei; men min Fader havde skrevet til
Mr. Casaubon, og det var derfor den sidste
Dag, jeg sultede. Min Fader døde kort efter,
og der blev sørget godt for mig og Moder.
Mr. Casaubon har altid erkjendt, at det var
hans Pligt at sørge for os paa Grund af den
store Uretfærdighed, der var blevet viist hans
Moders Søster. Men nu fortæller jeg Noget,
der ikke er nyt for Dem.“
I sit inderste Hjerte var Will sig dog
bevidst, at han ønskede at fortælle Dorothea
Noget, der var temmelig nyt endogsaa i hans
egen Opfattelse af Sagen — nemlig, at Mr.
Casaubon aldrig havde gjort andet end at
betale en Gjæld til ham. Will var alt for godt
et Menneske til at være rolig under Følelsen
af at være utaknemlig. Og naar
Taknemligheden først er bleven underkastet Bedømmelser,
er der mange Maader, hvorpaa man kan
slippe fra de Forpligtelser, den paalægger.
„Nei,“ svarede Dorothea. „Mr. Casaubon
har altid undgaaet at tale om sine egne gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
