Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog. Tre Kjærligheds Problemer - XLII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Casanbon sagde ikke: „Jeg ønsker at vcereene“;
men han rettede taust sine Skridt imod Huset-
og da de traadte ind ad Glasdvren, tog Do-
rothea Armen til sig og standsede paa Dørtær-
skelen for at lade sin Mand have frit Valg.
Han gik ind i Bibliotheket og lukkede Døren
efter sig for at være ene med sin Sorg.
Hun gik ovisit Baudoir. Jgjecmem det aabne
Bvevindne kunde man see det smilende Sommer-
landskabz men Dorothea havde ingen Sands derfor;
hun var kun opfyldt as sin egen Ulykke.
Dog var det navnlig en oprotsk Vrede, hun
stjelte, og istedetfor Taarer kom der Ord som
d s e:
„Hvad har jeg gjort — hvad er jeg, at han
behandler mig saaledes? Han veed aldrig,
hvad jeg tænker paa —- han bryder sig ikke
derom. Til hvilken Nhtte er Alt, hvad jeg gjort-
Han ønsker, at han aldrig havde negtet mig.“
Derpaa hensank hun atter i Taushed og sad
som En, der har forvildet sig og er træt, me-
dens han med eet Blik oversaae de Stier, hen-
des unge Haab havde viist hende, og som aldrig
skulde findes igjen. Og ligesaa tydeligt saae
hun i det samme sørgelige Lys sin egen og sin
Mands Eensomhed —— hvorledes de gik hver
for sig, saa at hun var nødt til at kritisere
ham. Hvis han havde draget hende til sig,
vilde hun aldrig have gjort det — aldrig have
sagt: „Er han værd at leve for?“ men vilde
have betragtet ham som en Deel as sit Liv.
Nu sagde hun bittert: „Det er hans Feil, ikke
min-“ Kunde hun gjøre for, at hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
