Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - XLV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
239
Skytshelgene, der usynligt hjælpe ham fremad.
Samme Aften, som han havde talt med Min
Farebrother, laa han udstrakt paa Sophaen i
sit Hjem med Hovedet kaftet tilbage og Hænderne
foldede om Nakken, hvilket var hans Yndlings-
stilling, medens Rosamnnde sad ved Fortepia-
noet og spillede den ene Melodi efter den an-
den, hvorom hendes Mand kun vidste, at de
passede til hans Sindgstemntng, som om de
havde været en melodisk Sødrise.
Der var noget Ædelt i Udtrykket i Lydgates
Ansigt i det Øieblik, og Enhver kunde have
følt sig siiftet til at vædde paa, at han vilde
naae sit Maal. J hans morke Øine og om
hans Mund og Pande var der den Fred og
Ro, som hidrører sra den bevidste dybsindige
Tanke — ikke den føgende, men den beskuende
Aand, og fra Blikket syntes Sjælens Rigdom
at lyse ud. Kort estcr forlod Rosatnunde Forte-
pianoet og satte sig paa en Stol ved Sophaen
ligeoverfor sin Mand
„Er det Musik nok sor Dig, min Herre?“
spurgte han, idet hun foldede DænderneiSkjø-
det og vaatog sig en ydmyg Mine.
„Ja Kjære, hvis Du er træt““, sagde Lydgate
mildt, idet han lod Blikket hoile paa hende
uden ellers at bevæge sig. Rosamundes Nær-
værelse var maaskee i det Øieblik ikke mere end
“ en Draabe kastet i Havet, og hendes kvindelige
Instinct var ikke seent til at opdage dette.
„Hvad er det, Du grundet paa?“ spurgte
hun, idet han bøiede sig forover og bragte sit
Ansigt i nær Bervrelse med hans. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
