Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - XLV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
240
Han tog Hænderne fra Hovedet og lagde
dem blidt paa hendes Skuldre.
„Jeg tænker paa en stor Mand, der for tre-
hundrede Aar siden omtrent var faa gammel
som jeg og allerede havde begyndt en ny Ære-
i Anatomien.“
„Jeg kan ikke gjcette hans Navn“, sagde Ro-
famunde og rystede paa Hovedet. „Bi pleie at
more og med at gjætte Navnene paa historiske
Personer i Mes. Lemons Skole, men ikke paa
Anatomister.“
„Jeg skal sige Dig det. Hans Navn var
Vesalius. Og den eneste Maade, hvorpaa han
kunde lære Anatomien at kjende, var ved at
ftjeeie Lig om Natten fra Kirkegaarde eller
Henrettelsesfteder.“
„Uhl“ sagde Rofamnnde med et Udtryk af
Afsky i sit smukke Ansigt „ng er glad over, at
Du ikke er Vesaliaa. Jeg synes, han maatte
kunde have fundet en mindre uhyggelig Udvei
end den, han valgte.“
„Nei, det kunde han ikke“, fortsatte Lydgate
altfor alvorlig til at tage synderlig Notito af
hendes Svar. „.Han kunde kun faae et fuld-
stændigt Skelet ved at stjæle’ForbryderneS hvide
Been fra Galgen og begrave dem for senere
Stykke for Stykke at hente dem i Nattens
Stilhed.“
„Jeg vil haabe, at han ikke er et af dine
store Forbilleder“, sagde Rosamunde halvt spø-
gende, halvt ængsteligt, „ellets kan jeg jo risis
kere, at Du staaer op om Natten for at liste
Dig hen paa St. Peters Kirkegaard. Du har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
