Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - XLVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
255
stod en fremmed Præst for Alteret. Dog kaldte
han sig selv dum, fordi han jo kunde havedidst,
at det vilde være umuligt for ham at see hen
paa Dorothea — ja, at hun maatte betragte
hans Komme som Paatrcengenhed. Det var
imidlertid umuligt for ham at slippe ud assu-
ret, og Will stirrede derfor opmærksom i fin
Voxmedog med en Følelse af, at Gudstjenesten
aldrig før havde været saa lang, at han var
aldeles latterlig, ilde tilmode og elendig. Det er,
hvad en Mand opnaaer ved at iilbede en Kvindel
Chorsangerne bemærkede, at han ikke sang med,
og antoge, at han var forkjølet..
Mr. Casaubon preedikede ikke den Dag, og
der skete derfor ingen Forandring i Wills Stils
lig, før Velsigneler var bleer udtalt, og En-
hver reiste fig for at gaae. Det var Skik i
Lewlck, at „de fine Folk“ gik først ud. Med
den pludselige Beslutning at brhde den Trold-
dom, der hvilede over. ham, saae Wtll lige paa
Mr. Cafaubon. Men denne Herres Øine vare
fæstede paa Stoledoren, som han aabnede for
at lade Dorothea gaae forbi, hvorpaa han øie-
blikkeligt fulgte efter uden at hæve Blikket.
Wills Øine havde mødt Dorotheas, idet hun
gik ud af Stolen, og hun bøiede atter Hovedet,
men denne Gang med et Udtryk af stærk Sindsk
bevægelfe,’som om det faldt hende vanskeligt at
holde sin Graad tilbage. Will gik ud efter dem ;
men de toge Veien henimod den lille Laage, der
fra Kirkegaarden førte ind i Krattet, uden en
eneste Gang at.see tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
