Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - XLVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pludseligt give et Løfte, hvorved jeg forpligter
mig til Noget, jeg ikke veed hvad er.“
„Du har altsaa ingen Tillid til mine Ønsker?“
„Gio mig Tid til imorgen,“ bad Dorothea.
„Til imorgen da,“ sagde Casanbon.
Hun kunde snart høre, at han sov, men sor
hende blev der ikke mere Søvn den Nat. Me-
dens hun tvang sig til at ligge stille for ikke
at forstyrre ham, kjæmpede hun en haard Kamp
i sit eget Indre. Hun havde ingen Anelse om,
at den Magt, hendes Mand ønskede at udøve
over hendes Fremtid, kunde have Hensyn til
Andet end hans Arbeide. Men det var tydeligt
nok, at han vilde forlange, at hun skulde ved-—-
blive at gjøre Uddlag af det store Materiale,
han havde samlet, der skulde danne tvivlsomme
Oplysninger om Principer, som vare endnu mere
tvivlsommr. Det stakkels Barn havde mistet
al Tillid til det Værks Paalidelsghed, hvorpaa
hendes Mand havde offret Tid og Kræfter-.
og nu ndmalede hun for sig selv, hvorledes
hun maatte tilbringe Dage, Maaneder og Aar
med at sortere Brudstykker as en Tradition, der
i sig selv var en Mosail, ndarbeidet as knuste
Rainer — sortere dem som Føde for en Theori,
der alt var visnet i Fødelen. Hun kunde nu
godt forstaae, hvorfor hendes Mand var be-
ghndt at clhnge sig til hende som det eneste
Haab, han maaskee havde tilbage om, at hans
Arbeide nogensinde skulde saae en Form, hvori
det kunde fremtræde for Verden. J Begyn-
delsen havde det seet ud, som omhan vilde .
halve hende i Uvidenhed om, hvad han foretog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
