Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saameget at indvenke imod. Alligevel var „jeg
ønsker det“ den ligesaa naturlige Slutning paa
alle disse vise Betragtninger —— som et Suk, naar
man har holdt Veiret tilbage. Og Mødet
fandt virkelig Sted, men paa en formelMaade,
der var hende aldeles uventet.
En Formiddag omtrent Klokken elleve fad-
Dorothea i sit Baudoir med et Kort over sit
Gods og andre- Papirer for sig, der skulde
hjælpe hende til at faae et nøiagtigt Overblik
over sine Jadtcegter og Affairer. Hun havde
endnu ikke begyndt fit Arbeide, men sad med
Hænderne foldede i Skjødet og stirrede igjen-
nem Lindealleen ud over de fjerne Marker. Jkte
et Blad rørte sig i Sollhset, den kjendte Stene
var uden Afvexling og shntes at være et Bil-
lede paa hendes Fremtid, der laa saa rolig for
hende — hvis ikte hendes egen Energi vilde
skaffe hende Anledning til at shandlr. Hiin
Tids Entekappe dannede en oval Ramme om
Ansigtet og havde en, opstaaende Pul; hele
Dragten var et Forsøg paa at faae anvendt
saameget Krepflor som muligt; men denne tunge
Høitidelighed i Klædedragten fik kun hendes
Ansigt til at see saameget ungdommeligere ud
med den gjenvundne Snndhedsrødme paa Kin-
derne og de milde, sreidige Øine
Hendes Drømmerier bleve afbrudte af Tantripp,
der kom for at sige, at Me. Ladielaw var nede
og bad om Tilladelse til at hilse paa Fruen,
hois det ikke var for tidligt.
„Han er velkommen,“ sagde Dorothea, idet
hun strax reiste sig „Viis ham ind i Salen.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
