Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Maade, da hun tidligere havde følt no-
get Lignende.
Lydgate kunde kun sige, „Stakkela, kjære
Rosyi“ ——— men hemmeligt undrede han sig
over den skrækkelige Paastaaelighed hos et saa
mildt Væsen. Han begyndte at saae en forun-
dret Følelse af fin Magteglodhed ligeoverfor Ro-
samnnde og saae i utallige Smaating saavelsom
i det sidste alvorlige Tilfælde med Ridetonren,
at Kjærligheden ikke gjorde hende søielig. Han
tvivkede imidlertid ikke om, at den var tilstede,
og havde ingen Forudfvlclse af, at han havde
gjort noget sor at stode den tilbage. For sin
Deel sagde han til sig selv, at han elskede hende
ligesaa ømt som nogensinde; men —- nnvell
Lydgate havde mange Plagerier og var fig nhe
Elementer i sit Liv bevidst, der vare ham lige-
saa modbydelige som et Leie as Dhnd og
Mndder er for en Skabning, der er- vant til at
leve og aande i det klareste Vand.
Rosamnnde saae yndigere ud end nogensinde,
da hun igjen sad ved sit Sybord eller kjørte ud
med sin Fader i hans Phaetou, medens hun
tænkte paa, at hun rimeligviis snart vilde blive
indbudt til Qnallingham.
Lydgate, der nu var besriet for sin Ængstelse
sor hende, hensank i, hvad hun i sit stille Sind
kaldte slet Lune —- en Benævnelse, hvormed
hun betegnede hans tankefulde Beskjoestigelse med
andre Gjenstande end hende selv. Han havde
ogsaa meget at grubl: over og deriblandt navn-
lig een Bekhmting, som han ædelmodigt, men
seilagtigt havde andladt at omtale til Rosamnnde,
Y.. .-.-.-—-—“—. O) k-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
