Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LVIII - LIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blceltet er?“,sagde Lydgate, idet han reiste sig,
og kastede Regnicsgen paa det Vord, ved hvil-
ket han hzvde isinde at skrive.
Rosawurde gik hen efter Bicekbuset, og vilde,
efterat hsen havde sat det paa Bordet, gaae til-
bage til sin -ladg, da Lydgateidet Samme lagde
Armen om hendes Liv og trak hende hen til
fig, idet han sagde:
„Kom, min Elskede. Lad os gjøre det Bedste
ud af Sagen. Jeg vil haabe, at det kun bliver
en kort Tid,vi behøve at være gjerrige og nøie-
regnende. Kys mig.“
Hans medfødte Ædelmodighed lod ham dybt
føle, at det var Ægteskabet med ham, der havde
bragt Bekymringer over denne ueesarne unge
Koinde. Hun modtog hans Kys og gjengjældte
det svagt, og paa denne Maade var det gode
Forhold imellem dem tilsyneladende atter bragt
tilveie. Men Lydgate kunde ikke lade være med
Skræk at see hen tll uundgaaelige srsmtidige
Diocussioner om Udgifterne og Nødvendig-
heden af en fuldstændig Forandring i deres
Levemaade. —
Nioghalvtredstndstyvende Kapitel.
Nhheder blive ofte adspredte ligesaa tankeløst
og med ligesaa stor Virkning som det Blomster-
ftoo, Bierne føre med sig, naar de slyoe om
for at søge Honning. Denne smukke Lignelse
sk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
