Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
given. Denne Gang vilde Raffles ikke „lade
sig vise bort“, som han udtrykte sig; han havde
isinde at tage afsted med Dagvognen den næste
Dag — men det kom an paa, om han havde
tht dertil.
Bulstrode følte sig aldeles hjælveløsligeovers
for ham. Hverken Trusler eller Overtalelser
kunde hjælpe; han kunde ligesaalidt gjøre Reg-
ning vaa nogen vedvarende Frygt sam paa
noget Løfte Tvertimod følte han en uhyggelig
Overbeviisning i sit Hjerte om, at Raffles —
medmindre Forfhnet ved Døden hindrede ham
deri — inden ikke lang Tid vilde vende tilbage
til Middlemarch. Og denne Vished var en
Kilde til Rædsel.
Han stod rigtignok ikke i Fare for Lovens
Straf; men derimod for, at hans Hustru og
Naboer skulde erfare visse Kjendsgjerninger i
hans foregaaende Liv, der vilde gjøre ham til
en Gjenstand for Foragt og en Beskjcemmelse
for den Religion, han saa inderlig havde tilegnet
sig. Rædslen for at blive dømt stjcerper Er-
indringen; den spreder et klart Skjær over den
Fortid, der allerede halvt var skjultiGlemselens
Slør, og hvis Feil ikke længere staae som ud-
slettede ved Anger og Tilgivelse, men ere en
Deel af Nutiden, der er istand til at bringe
Skam og Skjændsel med fig.
Saaledes var Bulftrodes Fortid opstaaet af
Graven, og kan dens Glæder shntes at være
forsvundne. Nat og Dag, uden anden Afbry-
delse end den korte Søvn, der vævede fantastiske
Skrækkebilleder ind i en indbildt Nutid, følte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
