Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved det. Hun sympathiserede i dette Øieblik as
ganske Hjerte med hans Harme og ønskede kun
at overbevise ham om, at hun aldrig havde be-
dømt ham uretfærdtgt, men nu syntes han at
vende sig bort sra hende, som om hun ogsaa
havde været en Deel af den avenlige Verden.
„De kan da ikke troe, at jeg nogensinde vilde
tillægge Dem en saadan Lavhed,“ begyndte hun.
Derpaa reiste hun sig oo paa sin sædvanlige
ivrige Maade, og idet hun gik hen og indtog sin
gamle Plads ligeoverfor ham ved Vinduet, sagde
han: „Kan De antage, at jeg nogensinde har
næret Mssillid til Dem ?“
Da W ll saae hende der, foer han sammen
og trak sig ltdt tilbage nden at møde hendes
Blik. Dor thea følte sig saaret ved denne Be-
vægelse; hun vilde gjerne have sagt, at det var
ligesaa haardt for he- de som for him, at hun
var hjælpeløs; men det særegne Forhold imel-
lem dem, som ingen as decn rigtig imde om-
tale, gjorde hende altid bange sor at sige for
meget. J dette Øskbsik troede hun ikke, at Will
i nogetsomhelst Tilfælde vilde have ønsket at
ægte hende, og hun frygtede for at bruge Ord,
der kunde antyde en saadan Tro. Don sagde
kOun alvorligt, idet hun henthdede til hans sidste
rd:
„Jeg er vis paa, at der aldrig behøvedes no-
gen Besthttelse imod Dem.“
Will svarede ikke. J hans stærke Sindsoprmt
forekom det hom“ at der laa en grusom Lige-
gyldighed i disse Ord, og han saae bleg og
Ulykkelig ud ester sit Udbrud as Vrede. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
